DARE to Talk-grupper om surrogacy

DARE to Talk-grupper om surrogacy

At gennemgå et surrogacy-forløb kan være en lang og i perioder hård rejse, hvori der løbende kan opstå spørgsmål, tvivl, kriser eller følelsen af ensomhed. At stifte familie er for mange par og enlige forbundet med mange følelser, og man kan have et stort behov for at kunne dele sine tanker med andre. DARE Danmark tilbyder fra foråret 2019 muligheden for at personer kan indgå i en DARE to Talk-gruppe, hvis formål er at tilbyde formaliserede gruppesessioner, hvor man mødes med andre ligesindede og har mulighed for at drøfte tanker og bekymringer undervejs i processen. I gruppen kan man få råd og vejledning til, hvordan man i det daglige kan håndtere de svære situationer, som kan opstå i processen med surrogacy og/eller livet i alternative familiekonstellationer. Gruppen kan fungere som et frirum, hvor man kan tale frit fra hjertet uden at bekymre sig om andres fordomme. DARE to Talk-gruppen fungerer således som en ventil for de følelser man kan gå rundt med og som er svære at rumme alene eller som par. De etiske og moralske dilemmaer man kan stå overfor som menneske undervejs i et surrogacy-forløb. De svære følelser der kan følge med som ufrivilligt barnløs. Relationen til familie, […]

Giv mig lov til at benytte mig af surrogatmoderskab

Giv mig lov til at benytte mig af surrogatmoderskab

Vælger man som barnløs at benytte sig af surrogatmoderskab, befinder man sig hurtigt i et juridisk minefelt – også selv om man får hjælp af en surrogatmoder i et land, hvor metoden ikke er forbudt. Hvorfor ikke legalisere metoden helt, så vi, der gerne vil opfostre børn, får bedre mulighed for det? Vil du have børn? – et klassisk, men svært spørgsmål. Svært, fordi det er et enormt ansvar at opfostre børn, og fordi mange tager alt for let på det. Som homoseksuel skal man samtidig tage stilling til, hvordan man rent praktisk får børn. Vi kan jo desværre ikke klare det med to ryk og en aflevering. Hvad gør man, når der ikke findes en livmoder i ens parforhold? Adoption? Regnbuefamilie? Rugemor? Adoption og regnbuefamilier er de mest brugte metoder, eftersom morallister gør alt, hvad de kan, for at folk ikke skal benytte sig af rugemødre. Det er stærkt problematisk, for homoseksuelle kan stadig langtfra adoptere på lige fod med heteroseksuelle, og regnbuefamilien kan være en bøvlet løsning. Som homoseksuel kan man kun adoptere sydafrikanske børn, som enten har hiv, sammenvoksede tæer eller noget tredje, der gør dem så uværdige, at de kun passer til homoseksuelle fædre. Det er […]

Brug af rugemødre er i vækst

Brug af rugemødre er i vækst

MED AFSTEMNING: Det Etiske Råd er på vej med udtalelse om brug af rugemødre. Vi skal ikke stigmatisere kvinder, der som rugemødre kan sikre familien, påpeger forsker. Abort er mere problematisk end brug af rugemødre, lyder det fra debattør Fire et halvt år. Så længe må en indisk kvinde arbejde på en tekstilfabrik for at tjene det samme, som hun kan få, hvis hun stiller sin krop til rådighed som rugemor i ni måneder. Det faktum samt en stigende efterspørgsel fra vesterlændinge på børn har fået rugemorindustrien i Indien til at eksplodere. Det fortæller den indiske sociolog Amrita Pande, der har forsket i den transnationale rugemorindustri, og som lige nu er i Danmark med dokumentar-teaterstykket Made in India, der havde premiere på Odense Teater i går. Der er ikke lavet systematiske studier af, hvor omfattende rugemorindustrien er i hele Indien, men ifølge de nyeste estimater omsættes der årligt for 2,4 milliarder dollar (cirka 13,5 milliarder danske kroner, red.), og enhver større metropol i Indien har i dag som minimum en klinik, der tilbyder rugemødre til barnløse, siger hun og oplyser, at prisen i USA for et barn fra en rugemor kan være helt op til otte gange højere end i […]