Lars og Bjarke fra tv fik tre børn ved hjælp af en rugemor

Lars og Bjarke fra tv fik tre børn ved hjælp af rugemor

Danielle Rechnagel Mcdavis havde egentlig aldrig tænkt, at hun ville være rugemor. Men som tiden gik, kom tanken snigende. Hun lærte nemlig sin mands ven fra gymnasiet Lars Lundgaard Hansen og hans mand Bjarke Damm bedre og bedre at kende. Bjarke og Lars havde været sammen i 16 år, og hun kunne se, at der manglende noget i deres liv. – Jeg kunne se, hvor inderligt de gerne ville have børn. Så hvorfor ikke hjælpe?, siger 41-årige Danielle Rechnagel Mcdavis Derfor tilbød hun Bjarke og Lars at bære deres barn, hvis de ønskede det. – Jeg ved godt, at det ikke er ligesom at sige, at man gerne vil hjælpe med at flytte. Det her er jo en form for hjælp, der påvirker en meget, siger hun. Da Danielle tilbød Bjarke og Lars at være rugemor, vidste hun ikke, at de allerede var i gang med at undersøge muligheden. Og hun var ikke den eneste, der ville hjælpe parret. Det ville Bjarkes storesøster Pia også, og parret takkede ja til begge tilbud. Ligesom langt størstedelen af par, der vælger at få børn ved hjælp af en rugemor, brugte Bjarke og Lars ikke rugemødrenes egne æg, men derimod en ægdonor. Parret […]

61-årig rugemor har født søn og svigersøns barn - Nordic Surrogacy (2)

61-årig rugemor har født søn og svigersøns barn

  Historien har bredt sig på de sociale medier, hvor familien både får ros og kritik. 61-årige Cecile Eledge fra Nebraska fødte for to uger siden en lille pige for sin søn og svigersøn. Hun valgte at blive rugemor som en gave til de to nybagte fædre. Det fortæller hun til The Guardian. Siden er historien blevet delt på de sociale medier, hvor både støttende, men også vrede, brugere har reageret ved at sende beskeder til familien. Læs mere her (DR.dk)

Myndighederne overser børn af rugemødre

Myndighederne overser børn af rugemødre

Borgerservice tjekker sjældent, om forældre, der bringer et barn hjem fra udlandet, har benyttet en rugemor. Hvert år møder et antal nybagte forældre op på borgerservice i landets byer for at blive registreret i folkeregisteret som forældre til det barn, de har fået, mens de har opholdt sig i udlandet. På grund af myndighedernes manglende spørgsmål bliver de nybagte forældre registreret som forældre i Danmark. Det på trods af, at de ikke er det ifølge dansk lov, hvis deres barn er født af en surrogatmor – en såkaldt rugemor – i udlandet. På fødselsattesten fra udlandet står typisk de sociale, altså de danske, forældres navne, fordi de anerkendes som forældrene i udlandet, men ikke nødvendigvis i Danmark. Borgerservice lægger i meget høj grad de fødselsattester, som folk kommer med, til grund for registrering af forældreskab. Hvis medarbejderne kendte reglerne, kan det undre mig, at man i en situation, hvor to mænd kommer med en attest, ikke spørger, hvem af de to som har født barnet, siger advokat Louise Traberg Smidt. Læs mere her (Kristerligt Dagblad)

Hæng fordommene om surrogacy til tørre

Hæng fordommene om surrogacy til tørre

1: Det er ulovligt at bruge rugemødre i Danmark Nej, altruistisk surrogacy er lovligt i Danmark. Men er det nok? Lovgivningen halter voldsomt efter når det gælder surrogacy. Har man en bedste veninde eller søster der kan hjælpe, må fertilitetsklinikkerne ikke hjælpe dem og de tvinges derfor til at søge udenlands. Er man ikke så heldig, er det ulovligt at søge efter en rugemor eller søge efter et par man kan hjælpe. Ligeledes er kommerciel surrogacy helt udelukket. 2: Rugemoderskab er udnyttelse af kvinder Nej, ikke når det sker under ordentlige forhold. Vi skal selvfølgelig sikre os imod at kvinder udnyttes, men i lande hvor man har en god surrogacy-lovgivning bliver graviditets-værterne absolut ikke udnyttet. Tværtimod gennemgår de en screeningsprocess, hvor der stilles høje krav til deres sociale, økonomiske og psykologiske stabilitet. Det er kvinder der ønsker at hjælpe andre med at opfylde deres livsdrøm, ikke kvinder der er tvunget ud i surrogacy. 9: Du køber jo bare et barn Nej, man køber selvfølgelig ikke et barn, man skaber et barn. På samme måde som et hvilket som helst barnløst par eller single kvinde kan skabe et barn på naturlige måder eller vha. fertilitetsbehandling, kan man via surrogacy lave en […]

DARE to Talk-grupper om surrogacy

DARE to Talk-grupper om surrogacy

At gennemgå et surrogacy-forløb kan være en lang og i perioder hård rejse, hvori der løbende kan opstå spørgsmål, tvivl, kriser eller følelsen af ensomhed. At stifte familie er for mange par og enlige forbundet med mange følelser, og man kan have et stort behov for at kunne dele sine tanker med andre. DARE Danmark tilbyder fra foråret 2019 muligheden for at personer kan indgå i en DARE to Talk-gruppe, hvis formål er at tilbyde formaliserede gruppesessioner, hvor man mødes med andre ligesindede og har mulighed for at drøfte tanker og bekymringer undervejs i processen. I gruppen kan man få råd og vejledning til, hvordan man i det daglige kan håndtere de svære situationer, som kan opstå i processen med surrogacy og/eller livet i alternative familiekonstellationer. Gruppen kan fungere som et frirum, hvor man kan tale frit fra hjertet uden at bekymre sig om andres fordomme. DARE to Talk-gruppen fungerer således som en ventil for de følelser man kan gå rundt med og som er svære at rumme alene eller som par. De etiske og moralske dilemmaer man kan stå overfor som menneske undervejs i et surrogacy-forløb. De svære følelser der kan følge med som ufrivilligt barnløs. Relationen til familie, […]

Antallet af regnbuebørn er tredoblet på 10 år

Antallet af regnbuebørn er tredoblet på 10 år

Antallet af regnbuebørn er tredoblet på 10 år, men: Lux, Björk og Selma kan ikke få lov at få to fædre Mikkel Raahede hører til den langsomt voksende gruppe af mænd, som har fået børn med en anden mand – helt uden en mor. Men medfaren bliver juridisk set til mor. De 11-årige tvillinger Lux, Björk og deres lillesøster Selma har to fædre. Og ikke nogen mor. Dermed skriver de sig ind i statistikken over regnbuebørn, som de seneste 10 år har været i kraftig vækst. Ifølge Danmarks Statistik, som netop har udgivet ”Børn og deres familier 2018”, er antallet af disse børn således tredoblet siden 2008. Læs mere her (Jyllands-Posten)

Tammuz Nordic formidler rugemødre til danske barnløse

Tammuz Nordic formidler rugemødre til danske barnløse

På et seminar vil Tammuz Nordic vise mulighederne for at få et barn via en udenlandsk rugemor, selv om rugemoderskab er ulovligt i Danmark. Problemet er bare, at det i Danmark er ulovligt at en betale en kvinde for at være rugemor – altså at gennemføre en graviditet med et befrugtet æg fra en helt anden kvinde og efterfølgende aflevere barnet. – Tammuz må ikke lave kontrakter på dansk jord, og det gør vi heller ikke. Vi følger svensk lov, og vi gør det fra Sverige, også selv om det er danske par. Tammuz er udmærket klar over det store etiske ansvar, de har, siger Mikkel Raahede. – Rugemoderskab er en lang proces med mange mellemled, og der er mange mennesker involveret. Mikkel Raahede har selv tre børn via amerikanske rugemødre. Han ønskede at få en kernefamilie, hvor børnene ikke skulle flytte frem og tilbage mellem forældrene, og derfor synes han, at en rugemor var den bedste løsning. Han pointerer, at firmaets mål er at skabe familier, da barnløshed kan skabe stor sorg. Og til spørgsmålet om, hvorvidt firmaet er ude i en gråzone lovgivningsmæssigt og juridisk, lyder det igen, at det er fuldt lovligt at drive firmaet fra Sverige. […]

Barnløse søger hjælp i Sverige, Victoria og Kristoffer har to fædre og en rugemor

Barnløse søger hjælp i Sverige, Victoria og Kristoffer har to fædre og en rugemor

Torben og Casper fra Aarhus måtte bruge en rugemor for at opfylde drømmen om at få børn. – Som homoseksuel mand, når man springer ud, så lægger man låg på nogle følelser om det at få familie. Det havde vi nok begge to gjort, indtil vi mødte hinanden. Dengang måtte to mænd ikke adoptere, og tanken om en regnbuefamilie, hvor man deler børn med kvinder, var heller ikke helt rigtig. Derfor valgte de to mænd at forsøge sig med at finde en rugemor eller en surrogatmor, som det også hedder. Flere vælger rugemor og antallet af børn, som kommer til Danmark via en rugemor, stiger. “Jeg ser cirka to-tre fødsler om måneden, så det er jo godt og vel 30 børn om året. Og det er kun toppen af isbjerget. Jeg formoder, at der kommer 100 – måske 150 – børn til Danmark om året”, siger Mikkel Raahede. I Danmark er der strenge regler for brugen af rugemødre, mens reglerne er lempeligere i Sverige. Derfor rejser mange danskere over Øresund, når de ønsker hjælp fra en rugemor. Læs mere her

Nordic Surrogacy fortæller at man i år regner med at op mod 190 børn kommer til landet født af en surrogatmor

Rugemoderskab i vækst i skandinaviske lande

Samtidigt med at antallet af internationale adoptioner falder, kommer flere børn til Sverige og Danmark født af rugemødre. Kristeligt Dagblad: Surrogatforening mener, at samfundet må indstille sig på en normalisering. Men vi risikerer en udnyttelse af kvinder og et ændret syn på forældreskabet, lyder det fra professor i etik. Efter en vellykket fødsel bliver barnet kort efter fjernet fra den biologiske mor og sendt nordpå til en svensk eller dansk familie, der står og venter på, at deres drøm kan gå i opfyldelse. Sådan er starten på livet for flere og flere såkaldte surrogatbørn, der kommer til de skandinaviske lande, efter at de er blevet født af en kvinde i lande som Georgien eller Ukraine. I Sverige fortæller agenturet Nordic Surrogacy, at de sidste år havde 100 sager, men at man i år regner med, at op mod 190 børn kommer til landet født af en surrogatmor. “Vi oplever en hurtigt voksende efterspørgsel, fordi folk langsomt er ved at slippe frygten for, hvordan det fungerer i praksis. I starten var mange urolige, men når de hører, at vi gør det på en ordentlig måde med gode vilkår for surrogatmoderen, tør de komme til os,” siger Staffan Sorenson, der er medejer […]

Dansk lov diskriminerer alternative familier

Dansk lov diskriminerer alternative familier

Ikke alle forældre er lige for loven, viser en ny ph.d. afhandling. En fødende kvinde har f.eks. flere rettigheder end den biologiske far. Loven bør laves om, så den tager højde for, at der kan være flere forældre end to, foreslår forskere. »Den danske lovgivning har givet os store komplikationer. Da vi skulle have vores tvillinger med til Danmark, efter de var blevet født i USA, skulle jeg for eksempel kæmpe for at blive familiesammenført med dem, selvom de er mine biologiske børn,« siger MIkkel Raahede Loven er ikke tilpasset de nye tider med regnbuefamilier, rugemødre, stedforældre og andre alternative familieformer, viser en ny afhandling fra Københavns Universitets Juridiske Fakultet. Siden er loven blevet ændret, så en far kan overføre sit statsborgerskab til sit barn, hvis han kan dokumentere, at han er genetisk beslægtet med det. Dele af loven er således med tiden er blevet justeret. Et andet eksempel er, at en kvinde, der lever i et lesbisk forhold, i dag juridisk kan blive medmor til et barn, der er født af hendes kone.   Læs artiklen