Rugemoderskab i vækst i skandinaviske lande

Nordic Surrogacy fortæller at man i år regner med at op mod 190 børn kommer til landet født af en surrogatmor

Samtidigt med at antallet af internationale adoptioner falder, kommer flere børn til Sverige og Danmark født af rugemødre.

Kristeligt Dagblad: Surrogatforening mener, at samfundet må indstille sig på en normalisering. Men vi risikerer en udnyttelse af kvinder og et ændret syn på forældreskabet, lyder det fra professor i etik.

Efter en vellykket fødsel bliver barnet kort efter fjernet fra den biologiske mor og sendt nordpå til en svensk eller dansk familie, der står og venter på, at deres drøm kan gå i opfyldelse.

Sådan er starten på livet for flere og flere såkaldte surrogatbørn, der kommer til de skandinaviske lande, efter at de er blevet født af en kvinde i lande som Georgien eller Ukraine.

I Sverige fortæller agenturet Nordic Surrogacy, at de sidste år havde 100 sager, men at man i år regner med, at op mod 190 børn kommer til landet født af en surrogatmor.

“Vi oplever en hurtigt voksende efterspørgsel, fordi folk langsomt er ved at slippe frygten for, hvordan det fungerer i praksis. I starten var mange urolige, men når de hører, at vi gør det på en ordentlig måde med gode vilkår for surrogatmoderen, tør de komme til os,” siger Staffan Sorenson, der er medejer og stifter af agenturet Nordic Surrogacy, som er en del af det israelsk-ejede firma Tammuz International Surrogacy.
Han vurderer, at den svenske tendens går igen i Norge og Danmark, hvor mange benytter sig af Nordic Surrogacy.

En af forklaringerne på, at flere par vælger surrogatmoderskab som løsningen på at få børn, er, at det er blevet vanskeligere at adoptere.

Blandt andet fordi mange lande har gjort adoptions-processen mere restriktiv.

I Sverige er antallet af udenlandske adoptioner faldet, og sidste år meldte de autoriserede organisationer om 240 internationale adoptioner. I Danmark kom der ifølge Danmarks Radio 497 adoptivbørn til landet i 2009, mens det tal sidste år var 79. Og samtidigt er der sket en markant stigning i antallet af surrogatbørn, fortæller Mikkel Langvad Raahede, der er formand for den danske surrogatforening Dare. Sidste år var foreningen involveret i 20 sager, men i år regner man med omkring 40.

“Vi oplever en dramatisk udvikling i øjeblikket. Og jeg har måttet sige mit almindelige arbejde op, for at vi kan følge med,” siger han.

Mikkel Langvad Raahede mener, at udviklingen udstiller, at surrogatmoderskab er ved at blive en normaliseret del af danskernes forståelse af, hvordan børn kommer til verden. Og derfor bør staten skabe bedre vilkår for familierne, mener han.

Læs mere her (Kristeligt Dagblad)

Læs mere her (Dare Danmark)