Børn er en af livets helt store glæder, men de kan også være en af de største udfordringer – selv inden de er kommet til verden.
For hvad gør man, hvis man ikke kan få børn, som langt de fleste af vores forældre fik os? Ifølge flere eksperter bruger flere og flere danskere rugemødre til at opfylde deres ønske om at få et barn.
Det kan dog være noget af en rutsjebanetur både følelsesmæssigt, men også i forhold til loven.
I den nye DR-dokumentarserie ’Rugemor’ følger vi flere forskellige danske par og rugemødre. De får børn på vidt forskellige måder, men de har alle det til fælles, at de kæmper med lovgivningen og myndighederne.
I den nye DR-dokumentarserie ’Rugemor’ følger vi flere forskellige danske par og rugemødre. De får børn på vidt forskellige måder, men de har alle det til fælles, at de kæmper med lovgivningen og myndighederne.
Men hvad betyder det egentlig i virkeligheden?
Frank Høgholm Pedersen er postdoc og cand. jur. ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Han har i en længere årrække særligt beskæftiget sig med de danske regler om rugemoderskab ligesom regulering af rugemoderskab internationalt.
– Modsat hvad mange tror, så er graviditetsværtsskab eller surrogati, altså rugemoderskab, fortsat lovligt i Danmark. Også i de tilfælde, hvor der er økonomisk kompensation.
– Men hvis der ydes økonomisk kompensation ud over faktuelle udgifter, så kan den sociale moder eller en medfar ikke få lov til at stedbarnsadoptere barnet.