Kæmper for et ordentligt rugemorsystem i Danmark

Kaemper for et ordentligt rugemorsystem i Danmark - Nordic Surrogacy

Anthony Aconis, der er far til to, kæmper for at ligestille moder- og faderrollen og for et ordentligt rugemorsystem i Danmark.

For Anthony Aconis har det altid været planen, at han en dag skulle blive far.

Så da han fandt frem til en surrogatmor, også kaldet rugemor, i USA, var han ikke i tvivl.

– Jeg havde svært ved at se mig selv som voksen uden at være forælder, og der har altid været et indbygget behov i mig for at stifte familie og blive far, så da den dør åbnede, løb jeg igennem den og så mig aldrig tilbage, fortæller han i ‘Go’ morgen Danmark’.

Og i dag er Anthony Aconis far til to tvillinger, Paloma og Rafael, der til september bliver fire år.

Men selvom det er ulovligt at anvende betalte rugemødre i Danmark, går langt de fleste kommentarer ikke på, at han faktisk har fået sine børn på ulovlig vis.

I stedet handler de i højere grad om, hvorvidt han som mand kan varetage to børn på egen hånd, lyder det fra Anthony Aconis.

Børnepengene tilfalder moren
Da Anthony Aconis valgte at blive far, var han alene, men senere har han mødt sin mand, Lasse.

De er nu to forældre om tvillingerne, men selvom de er to, oplever de stadig, at de bliver anset som andenrangsforældre – både strukturelt og kulturelt.

Det ønsker Anthony Aconis at ændre:

– Først nu er det blevet lovgivning, at vi får post om vores børn som fædre, børnepengene følger automatisk et lige cpr-nummer, så du får som mand ikke adgang til alle de her ting i den automatiske velfærdscomputer, siger han.

Læs hele artiklen her på nyheder.tv2.dk