Frank Høgholm Pedersen er postdoc og cand. jur. ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Han har i en længere årrække særligt beskæftiget sig med de danske regler om rugemoderskab ligesom regulering af rugemoderskab internationalt.
– Der bliver formentlig ikke født ret mange rugebørn i Danmark, men der kommer formentlig 50-100 børn til Danmark årligt, der er født i udlandet. Her er den genetiske fader som oftest anerkendt, så de kan bosætte sig i Danmark.
– Tallene er forbundet med usikkerhed, men de understøttes af tal fra Sverige og England, der har et tilsvarende niveau.
– Derfor mener jeg, at det er realistisk, at tallet er på 50-100, hvilket man forventer er i kraftig stigning. Mellem 2017 og 2018 så vi formentlig for første gang, at antallet af børn fra surrogati oversteg antallet af børn, der kom til via fremmedadoption. Og det er det flere grunde til.
– Der er blevet meget større opmærksomhed på, at det er blevet en mulighed for et heteroseksuelt par at få et barn, hvor begge forældre er genetisk relateret.
– Det spiller formentlig også ind, at det er blevet sværere at adoptere et barn, fordi antallet af børn, der kommer til Danmark fra udlandet, er faldet voldsomt.
(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © dr)