Har biologiske søskende liggende på frys i USA

Har biologiske søskende liggende på frys i USA - Nordic Surrogacy

Han husker tydeligt dagen, hvor han kun iført underbukser fik stukket et målebæger i hånden af sygeplejersken. Husker ydmygelsen, da han vendte tilbage med en flov sjat på bunden. Men en sjat med krudt i.

Da Lucas kom til verden for knap et år siden, var det for kendisfrisør og makeupartist Dennis Knudsen ikke kun et mirakel, men også enden på mange års kamp.

I 20 år havde han brændende ønsket sig et barn. Havde forsøgt med lesbiske veninder og heteroseksuelle singlepiger, som sprang fra, da de fik kærester. Og så endelig troede han, at han havde fundet løsningen.

»I to år gik jeg i fertilitetsbehandling med en kvinde, som blev gravid. Jeg jublede, troede, at jeg skulle være far.«

»Men så viste det sig, at hun havde haft noget kørende ved siden af, så det alligevel ikke var mig, der var faderen. Så stoppede jeg. Det var skuffelse på skuffelse,« fortæller Dennis Knudsen om nederlaget i 2015.

Efter nogle år vendte han blikket mod USA, hvor rugemødre er tilladt og underlagt strikse bestemmelser. Og en dag stod han altså på klinikken i USA, klar til at aflevere sin sæd.

Skatten på mätkoppens botten kördes genom systemet för att hitta en match, och för knappt ett år sedan sattes Lucas i armarna.

Læs mere her bt.dk