Surrogacy giver mig muligheden for at blive forælder

Surrogacy giver mig muligheden for at blive forælder

Vi ikke blot overvejer, men har besluttet os for at bruge surrogacy, som virker som det eneste rigtige for os. I fredags tog vi til Sverige for at mødes med repræsentanter fra et amerikansk bureau til en gratis konsultation. Da vi tog derfra, var jeg fuldstændig overvældet af al den information og af en ny følelse af håb for fremtiden. Da jeg var 19 år, blev jeg meget sent diagnosticeret med MRKH-syndrom. For mit vedkommende betyder det, at jeg er født uden livmoder, men med velfungerende æggestokke. Min verden faldt fra hinanden den dag. For første gang siden dengang føles det nu som om, at stumperne, som tilsammen udgør min lykke, er ved at samles. At kunne sætte et barn i verden og skabe en familie sammen med den mand jeg elsker er mit største ønske. At kunne se den dybe kærlighed, min kæreste og jeg føler for hinanden, komme til live og blive legemliggjort i et barn, der biologisk set er vores eget, udgør for mig selve meningen med livet. Læs mere her (Daredanmark.dk)

Mikkel og Kjartan har fået tre børn med hjælp fra en surrogat - Nordic Surrogacy

Mikkel og Kjartan har fået tre børn med hjælp fra en surrogat ❤️

Mikkel Raahede har altid gerne villet være far, men som homoseksuel så han det ikke som en mulighed. Mødet med kærligheden og en kvinde, der var klar til at bære hans børn, ændrede alt. I dag er han far til fem. Som homoseksuel mand opgav han tidligt drømmen om at blive far. Men livet er finurligt og former sig ikke altid, som man forestiller sig, når man er ung. Droppede drømme kan genopstå, når kærligheden rammer. I dag er Mikkel Raahede far til fem. To af børnene har hans mand Kjartan Langvad med sin tidligere hustru. Børnene var seks og 11 år, da de to mænd forelskede sig. De tre yngste har Mikkel og Kjartan fået sammen med hjælp fra en ægdonor og to kvinder, der lagde krop til graviditeterne. »Vi ville gerne være en kernefamilie.« En af vores rugemødre i USA fortæller om sit valg Læs mere om surrogasi i USA De diskuterede mulighederne og endte med at beslutte sig for at finde en ægdonor og en surrogat. En surrogat er en kvinde, der bærer et barn for en anden familie – ofte kaldet en rugemor, en »uværdig og unødvendig titel«, som giver Mikkel Raahede røde knopper, for kvinden, […]

Carl og Albert er født af en rugemor

Surrogat: en bog der kan skabe debat

Det er nu mere end 2 år siden, vi fik vores dejlige drenge Carl og Albert med hjælp fra en surrogatmor. Vi har skrevet en bog om vores oplevelser i gråzonen, alle har hørt om, men få kender til. En vigtig og betydelig bog om et emne, som er meget aktuelt, og en bog, som vil hjælpe andre i samme situation som os. Det er en bog, der kan skabe debat, både hjemme ved køkkenbordet og i medierne og på Christiansborg. Vi har skrevet en bog på 232 sider, med forord af formand for DARE, Mikkel Raahede samt advokat Louise Bott Traberg Smidt. Titlen er Surrogat, og vi har valgt selv at udgive bogen. Målet med denne crowdfunding er at indsamle minimum 10.000 kroner til trykning af første udgave. Indsamler vi mere, vil det give os mulighed for større oplag og ekstra pondus til at promovere bogen. Bogen bliver senest udgivet i starten af 2019, og støtter du med 150 kroner eller derover, får du første udgave af bogen sendt direkte hjem til dig. Kh Carl, Albert, Signe & Jonas Bagsidetekst: – Signe, har du set mailen? Vi skal have en baby. Vores rugemor er gravid. Jeg har tårer i […]

Lars og Bjarke fra tv fik tre børn ved hjælp af en rugemor

Lars og Bjarke fra tv fik tre børn ved hjælp af rugemor

Danielle Rechnagel Mcdavis havde egentlig aldrig tænkt, at hun ville være rugemor. Men som tiden gik, kom tanken snigende. Hun lærte nemlig sin mands ven fra gymnasiet Lars Lundgaard Hansen og hans mand Bjarke Damm bedre og bedre at kende. Bjarke og Lars havde været sammen i 16 år, og hun kunne se, at der manglende noget i deres liv. – Jeg kunne se, hvor inderligt de gerne ville have børn. Så hvorfor ikke hjælpe?, siger 41-årige Danielle Rechnagel Mcdavis Derfor tilbød hun Bjarke og Lars at bære deres barn, hvis de ønskede det. – Jeg ved godt, at det ikke er ligesom at sige, at man gerne vil hjælpe med at flytte. Det her er jo en form for hjælp, der påvirker en meget, siger hun. Da Danielle tilbød Bjarke og Lars at være rugemor, vidste hun ikke, at de allerede var i gang med at undersøge muligheden. Og hun var ikke den eneste, der ville hjælpe parret. Det ville Bjarkes storesøster Pia også, og parret takkede ja til begge tilbud. Ligesom langt størstedelen af par, der vælger at få børn ved hjælp af en rugemor, brugte Bjarke og Lars ikke rugemødrenes egne æg, men derimod en ægdonor. Parret […]

Må man bruge rugemor i Danmark

Må man bruge rugemor i Danmark?

Børn er en af livets helt store glæder, men de kan også være en af de største udfordringer – selv inden de er kommet til verden. For hvad gør man, hvis man ikke kan få børn, som langt de fleste af vores forældre fik os? Ifølge flere eksperter bruger flere og flere danskere rugemødre til at opfylde deres ønske om at få et barn. Det kan dog være noget af en rutsjebanetur både følelsesmæssigt, men også i forhold til loven. I den nye DR-dokumentarserie ’Rugemor’ følger vi flere forskellige danske par og rugemødre. De får børn på vidt forskellige måder, men de har alle det til fælles, at de kæmper med lovgivningen og myndighederne. I den nye DR-dokumentarserie ’Rugemor’ følger vi flere forskellige danske par og rugemødre. De får børn på vidt forskellige måder, men de har alle det til fælles, at de kæmper med lovgivningen og myndighederne. Men hvad betyder det egentlig i virkeligheden? Frank Høgholm Pedersen er postdoc og cand. jur. ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Han har i en længere årrække særligt beskæftiget sig med de danske regler om rugemoderskab ligesom regulering af rugemoderskab internationalt. – Modsat hvad mange tror, så er graviditetsværtsskab eller surrogati, altså […]

DARE to Talk-grupper om surrogacy

DARE to Talk-grupper om surrogacy

At gennemgå et surrogacy-forløb kan være en lang og i perioder hård rejse, hvori der løbende kan opstå spørgsmål, tvivl, kriser eller følelsen af ensomhed. At stifte familie er for mange par og enlige forbundet med mange følelser, og man kan have et stort behov for at kunne dele sine tanker med andre. DARE Danmark tilbyder fra foråret 2019 muligheden for at personer kan indgå i en DARE to Talk-gruppe, hvis formål er at tilbyde formaliserede gruppesessioner, hvor man mødes med andre ligesindede og har mulighed for at drøfte tanker og bekymringer undervejs i processen. I gruppen kan man få råd og vejledning til, hvordan man i det daglige kan håndtere de svære situationer, som kan opstå i processen med surrogacy og/eller livet i alternative familiekonstellationer. Gruppen kan fungere som et frirum, hvor man kan tale frit fra hjertet uden at bekymre sig om andres fordomme. DARE to Talk-gruppen fungerer således som en ventil for de følelser man kan gå rundt med og som er svære at rumme alene eller som par. De etiske og moralske dilemmaer man kan stå overfor som menneske undervejs i et surrogacy-forløb. De svære følelser der kan følge med som ufrivilligt barnløs. Relationen til familie, […]

Politikere vil lave nye regler for rugemødre

Politikere vil lave nye regler for rugemødre

Efter en rugemor er sigtet for bedrageri, er debatten om rugemødre blusset op på Christiansborg. Det er ulovligt – men skal det fortsat være det? De danske politikere klør sig selv grundigt i håret, efter at en dansk rugemor for første gang efter dansk lov er sigtet for at bedrage to danske barnløse par. En kvinde blev gravid med to pars befrugtede æg i udlandet, da det er ulovligt i Danmark. Men hun holdt graviditeten hemmelig for parrene og betragtes nu juridisk som mor til de to børn, der blev tvillinger. Men hvad med de biologiske forældre? – Her er der jo virkelige mennesker, der er kommet i klemme, siger Lotte Rod, der er sundhedsordfører hos Radikale Venstre. Sammen med Socialdemokratiet ønsker hun at se nærmere på et dansk regelsæt for rugemoderskab. Liberal Alliance er også med på ideen og mere til – men både Venstre og DF sætter bremsen i. – Det er et kæmpe etisk dilemma, siger sundhedsordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt. Ifølge eksperter fødes der mellem 75 og 100 danske børn af rugemødre om året, men det er ulovligt for læger og andre sundhedspersoner at udføre behandlingen herhjemme, ligesom det er ulovligt at få hjælp til […]

Dansk lovgivning om surrogacy er mangelfuld

Dansk lovgivning om surrogacy er mangelfuld

I Danmark er det lovligt at være surrogatmor. Men fertilitetsklinikker må ikke hjælpe med at opnå graviditet, der må ikke kompenseres økonomisk for f.eks. tabt arbejdstid, og når barnet er født, går der minimum 2,5 år, før papirarbejdet og de endelige, juridiske forældreskabsroller kan falde på plads. Det er ikke okay! I DARE arbejder vi for at få styr på den danske lovgivning, så mennesker ikke kommer i klemme i ugyldige aftaler, utidssvarende bureaukrati og følelsesmæssigt opslidende uvished. Samtidig vil en forbedret dansk lovgivning være med til at begrænse behovet for at rejse til udlandet for at modtage fertilitetsbehandling eller for at opnå familieforøgelse via surrogacy. Læs mere her (Daredanmark.dk)

Politikere vil lave nye regler for rugemødre

Politikere vil lave nye regler for rugemødre

Det kan være en stor udfordring, når bøsser vil have børn. Mikkel og Kjartan valgte at få tre børn gennem surrogacy-modellen. I Danmark er det forbudt at betale en kvinde for at føde ens barn, men i USA er det tilladt. Mikkel og Kjartan har tre børn sammen. Regnbuefamilien bor i et mellemstort hus i Værløse, hvor også to børn fra Kjartans forrige parforhold bor det meste af tiden. De tre fælles børn, Lux, Björk og Selma, er ikke blevet en del af familien gennem hverken insemination eller adoption. I stedet er pigerne kommet til verden gennem surrogacy-metoden. ”Jeg har altid haft et ønske om at være far. Da Kjartan nævnede surrogacy, havde jeg først en initial modstand, som de fleste andre har det, fordi man ikke ved nok,” fortæller Mikkel Raahede i et interview med Out & About. ”Men vi gik i gang med at undersøge det og undersøgte det faktisk i nogle år: Hvad siger lovgivningen forskellige steder i verden? Ud fra hvilke kriterier vælger man de bærende kvinder? Hvor stor en del af hendes beslutning bygger på frivillighed?” ”Der er mange ting, man skal forholde sig til. Og så ville skæbnen, at vi af andre årsager skulle […]

Rugemor fortæller: For mig er det et naturligt valg!

Rugemor fortæller: For mig er det et naturligt valg!

Jeg skal være rugemor for et homoseksuelt par. Det bliver med et donoræg, da grænsen for hvad min mand kan tolerere går ved, at jeg skal bruge mine egne æg. Vi overvejede Barcelona og en klinik, der ligger der, men da lovgivningen ikke tillader mænd at benytte rugemødre, skulle alting være fordækt. Vi er i stedet ved at se på en klinik i USA, hvor alting nærmest foregår ved hjælp af et menukort. Det er en HELT anden verden end i Europa. Det er helt vildt hvad sådan en omgang koster! Det burde i min optik være lige så dyrt, som hvis det var heteroseksuelt par, der skulle igennem samme omgang, men det er rent faktisk dyrere for homoseksuelle. Hvorfor gør jeg det? Jeg er jo blot veninde til min mands gymnasieven og hans partner? For mig er det et naturligt valg! Intet kan få mig til at vælge nogle fra blot på grund af deres seksuelle orientering. Læs mere her (Daredanmark.dk)