Anmäl dig till vårt kostnadsfria webbinarium om alternativ familjebildning genom surrogat onsdagen den 11 september kl.18.00. Du får träffa Jonas Sternulf-Gleditsch som är rådgivare och Nina Klose som är jurist på Nordic Surrogacy. Du kommer också möta en nybliven familj. Vi kommer berätta om surrogatprocessen, våra destinationer och tala om de praktiska och juridiska frågorna kopplade till familjebildning genom surrogat. Webbinariet hålls onsdagen den 11 september kl.18.00 och pågår ca en timme. Under kvällens gång har du möjlighet att ställa frågor anonymt i chatten som vi besvarar i webbinariet i mån av tid eller via mail. Agenda Om Nordic Surrogacy och våra medarbetare Förutsättningar och exempel på surrogatprocess Våra destinationer Juridik i en surrogatprocess Möt en förälder Frågor & svar Registrera dig i formuläret nedan eller på registreringssidan: Webbinarium om surrogatmödraskap och äggdonation för ofrivilligt barnlösa Barnhälsovård för barn födda via surrogat Du skal acceptere statistik og marketingcookies for at se denne video. ”Hej! Jag heter Ingegärd och jag är distriktssköterska. Jag har jobbat många år inom barnhälsovården på BVC. Jag har träffat många barn och föräldrar inom min profession. Och jag har också träffat många barn födda via surrogatmamma. För er som planerar att få barn via Nordic Surrogacy så […]
Surrogat
Ledig tjänst: Rådgivare på Nordic Surrogacy
Bli Jonas nya kollega! Sök rollen som rådgivare på Nordic Surrogacy. Är du en strukturerad och noggrann relationsbyggare som gillar att arbeta under stort eget ansvar och att ledsaga människor i möjligheter och svåra beslut? Då är det dig vi söker i rollen som rådgivare på Nordic Surrogacy. Vi erbjuder ett meningsfullt arbete där du vägleder våra blivande föräldrar på resan mot föräldraskap utifrån deras unika förutsättningar, du är en viktig del av vårt professionella och engagerade team. För att passa i rollen som rådgivare är det viktigt att du trivs med att arbeta strukturerat och har mycket god vana att arbeta i Office-paketet och med andra IT-system. Vi förvaltar stora förtroenden och därför är det viktigt att du har god social kompetens och är duktig på att bygga relationer. Du behöver ha goda språkkunskaper och vana att uttrycka dig i tal och skrift då du kommer ha daglig kontakt med blivande föräldrar och andra parter. Noggrannhet, god kommunikation och ett metodiskt arbetssätt krävs för att lyckas i den här rollen. Andra viktiga egenskaper är lyhördhet, anpassningsförmåga och ett stort mått av tålamod för att en surrogatprocess kan vara lång och innehålla många svåra samtal med blivande föräldrar. Med tanke […]
Surrogatmoderskab: Fødte venindes barn
Anne Louise Madsen valgte at bære sin venindes barn, fordi det føltes rigtigt. De fleste, der bliver gravide og vælger at beholde barnet, gør det, fordi de ønsker sig et barn. Men der er også dem, der vælger at bære et barn, der ikke er deres eget. Et barn, som i mange tilfælde er blevet til af en anden kvindes æg og sæd fra en mand, der ikke er deres egen. Surrogatmødrene. Debatten om surrogatskab dukker op fra tid til anden, fordi det ikke er lovligt at udføre behandlingen i Danmark, og fordi man i dag ikke kan blive juridisk forælder til det barn, en surrogatmor har båret, fra fødslen. Det er imidlertid ikke ulovligt at få behandlingen udført i udlandet. Det gør bl.a. ufrivilligt barnløse heteroseksuelle par, men også par bestående af to mænd. I januar nåede et borgerforslag om bedre juridiske rettigheder for såkaldte medfædre 50.000 underskrifter på mindre end en weekend, og derfor er diskussionen om surrogatskab – eller rugemoderskab – igen aktuel. Læs hele artiklen på Femina.dk
Camilla var rugemor for sin bror
Det var ikke uden bekymring, at Camilla i en alder af 45 valgte at blive gravid igen. Men at kunne opfylde hendes brors ønske om at blive far, vægtede højere end noget andet. Er du ikke bange for, at det bliver svært at opgive dit barn på den måde? Det er et af de spørgsmål, Camilla Juliussen ofte fik, da hun var gravid som rugemor. – Det er ikke mit barn, det er min brors og hans mands, svarede jeg altid, hvis nogen spurgte, fortæller Camilla Juliussen. Som det ser ud lige nu, er det Sørens Juliussen Kristensens mand, der står registreret som far, mens Camilla Juliussen, der bar et befrugtet donoræg fra en anden kvinde for dem, står registreret som Charlies mor. Læs hele artiklen på seoghoer.dk
Israeli same-sex couples, trans, single fathers approved for surrogacy
“We are putting an end to years of injustice and discrimination – the surrogacy equality revolution is underway.” All citizens of Israel – including single fathers, same-sex couples and transgender individuals – will be able to access surrogacy starting from January 11, Health Minister Nitzan Horowitz announced Tuesday as he and Health Ministry Director-General Prof. Nachman Ash presented an update to the regulations implementing the Surrogacy Law. “This is a historic day for the struggle of the LGBT community in Israel and for Israeli society as a whole,” Horowitz said. “We are putting an end to years of injustice and discrimination. The surrogacy equality revolution is underway.” Read the whole article on Jpost.com
Simone på 23 donerer sine æg til fremmede
Simone Hansens mobil ringede. Opkaldet var fra fertilitetsklinikken, og der var gode nyheder. Hendes æg var blevet til en graviditet, som ville blive til en baby. Hun fik tårer i øjnene af glæde. Men Simone Hansen er ikke gravid, og hun regner aldrig med at få barnet at se. Hun er nemlig ægdonor, og det vil sige, at hun har givet sine æg til en ukendt kvinde, hvis egne æg ikke kan føre til en graviditet. – Da jeg fik opkaldet, tænkte jeg bare: “Wow, tænk, der faktisk er nogen, der er blevet gravid med mit æg”. Jeg følte virkelig, at jeg havde gjort en god gerning. Nu er der nogen, der får deres største ønske opfyldt, fortæller Simone Hansen. Hun er netop fyldt 23 år og hører til et stigende antal kvinder herhjemme, som frivilligt går gennem hormonbehandling for at donere æg til dem, der har brug for det. Læs hele artiklen her DR.dk
Surrogacy giver mig muligheden for at blive forælder
Vi ikke blot overvejer, men har besluttet os for at bruge surrogacy, som virker som det eneste rigtige for os. I fredags tog vi til Sverige for at mødes med repræsentanter fra et amerikansk bureau til en gratis konsultation. Da vi tog derfra, var jeg fuldstændig overvældet af al den information og af en ny følelse af håb for fremtiden. Da jeg var 19 år, blev jeg meget sent diagnosticeret med MRKH-syndrom. For mit vedkommende betyder det, at jeg er født uden livmoder, men med velfungerende æggestokke. Min verden faldt fra hinanden den dag. For første gang siden dengang føles det nu som om, at stumperne, som tilsammen udgør min lykke, er ved at samles. At kunne sætte et barn i verden og skabe en familie sammen med den mand jeg elsker er mit største ønske. At kunne se den dybe kærlighed, min kæreste og jeg føler for hinanden, komme til live og blive legemliggjort i et barn, der biologisk set er vores eget, udgør for mig selve meningen med livet. Læs mere her (Daredanmark.dk)
Mikkel og Kjartan har fået tre børn med hjælp fra en surrogat ❤️
Mikkel Raahede har altid gerne villet være far, men som homoseksuel så han det ikke som en mulighed. Mødet med kærligheden og en kvinde, der var klar til at bære hans børn, ændrede alt. I dag er han far til fem. Som homoseksuel mand opgav han tidligt drømmen om at blive far. Men livet er finurligt og former sig ikke altid, som man forestiller sig, når man er ung. Droppede drømme kan genopstå, når kærligheden rammer. I dag er Mikkel Raahede far til fem. To af børnene har hans mand Kjartan Langvad med sin tidligere hustru. Børnene var seks og 11 år, da de to mænd forelskede sig. De tre yngste har Mikkel og Kjartan fået sammen med hjælp fra en ægdonor og to kvinder, der lagde krop til graviditeterne. »Vi ville gerne være en kernefamilie.« En af vores rugemødre i USA fortæller om sit valg Du skal acceptere statistik og marketingcookies for at se denne video. Læs mere om surrogasi i USA De diskuterede mulighederne og endte med at beslutte sig for at finde en ægdonor og en surrogat. En surrogat er en kvinde, der bærer et barn for en anden familie – ofte kaldet en rugemor, en »uværdig […]
Surrogat: en bog der kan skabe debat
Det er nu mere end 2 år siden, vi fik vores dejlige drenge Carl og Albert med hjælp fra en surrogatmor. Vi har skrevet en bog om vores oplevelser i gråzonen, alle har hørt om, men få kender til. En vigtig og betydelig bog om et emne, som er meget aktuelt, og en bog, som vil hjælpe andre i samme situation som os. Det er en bog, der kan skabe debat, både hjemme ved køkkenbordet og i medierne og på Christiansborg. Vi har skrevet en bog på 232 sider, med forord af formand for DARE, Mikkel Raahede samt advokat Louise Bott Traberg Smidt. Titlen er Surrogat, og vi har valgt selv at udgive bogen. Målet med denne crowdfunding er at indsamle minimum 10.000 kroner til trykning af første udgave. Indsamler vi mere, vil det give os mulighed for større oplag og ekstra pondus til at promovere bogen. Bogen bliver senest udgivet i starten af 2019, og støtter du med 150 kroner eller derover, får du første udgave af bogen sendt direkte hjem til dig. Kh Carl, Albert, Signe & Jonas Bagsidetekst: – Signe, har du set mailen? Vi skal have en baby. Vores rugemor er gravid. Jeg har tårer i […]
Lars og Bjarke fra tv fik tre børn ved hjælp af rugemor
Danielle Rechnagel Mcdavis havde egentlig aldrig tænkt, at hun ville være rugemor. Men som tiden gik, kom tanken snigende. Hun lærte nemlig sin mands ven fra gymnasiet Lars Lundgaard Hansen og hans mand Bjarke Damm bedre og bedre at kende. Bjarke og Lars havde været sammen i 16 år, og hun kunne se, at der manglende noget i deres liv. – Jeg kunne se, hvor inderligt de gerne ville have børn. Så hvorfor ikke hjælpe?, siger 41-årige Danielle Rechnagel Mcdavis Derfor tilbød hun Bjarke og Lars at bære deres barn, hvis de ønskede det. – Jeg ved godt, at det ikke er ligesom at sige, at man gerne vil hjælpe med at flytte. Det her er jo en form for hjælp, der påvirker en meget, siger hun. Da Danielle tilbød Bjarke og Lars at være rugemor, vidste hun ikke, at de allerede var i gang med at undersøge muligheden. Og hun var ikke den eneste, der ville hjælpe parret. Det ville Bjarkes storesøster Pia også, og parret takkede ja til begge tilbud. Ligesom langt størstedelen af par, der vælger at få børn ved hjælp af en rugemor, brugte Bjarke og Lars ikke rugemødrenes egne æg, men derimod en ægdonor. Parret […]