Allerede i 2011 undersøgte de muligheden for at benytte en rugemor - Nordic Surrogacy

Allerede i 2011 undersøgte de muligheden for at benytte en rugemor

Bjarke og Lars havde lyst til at skabe en helt almindelig kernefamilie, og skæbnen, gode viljer og masser af kærlighed førte til, at de har fået sig en storfamilie med tre små babyer, en hund og et rigtig godt netværk. I Danmark er det eneste lovlige at være altruistisk rugemor, det vil sige, at en kvinde uden betaling bliver insemineret med egne æg for derefter at forære barnet til de intenderende forældre. Danske læger må ikke hjælpe med donoræg og opsætning, hvis der er tale om et rugemoderskab. Dette var derfor ikke en løsning for Bjarke og Lars, så da de så, at et amerikansk selskab holdt møde i Danmark for at fortælle om mulighederne for at få en rugemor i USA, gik de med for at høre nærmere. Vi begyndte at undersøge, hvordan man kunne få donor-æg i USA, og helt uafhængigt af det tilbød vores veninde Danielle, at hun også gerne ville være rugemor for os. Lars og jeg var fuldstændig overraskede og sådan helt: Hvad sker der? Vi havde aldrig nogensinde forestillet os, at nogen, vi kendte, skulle tilbyde at bære vores barn, og nu var der pludselig to muligheder”. I 2016 gik turen til USA, hvor […]

Surrogacy giver mig muligheden for at blive forælder

Surrogacy giver mig muligheden for at blive forælder

Vi ikke blot overvejer, men har besluttet os for at bruge surrogacy, som virker som det eneste rigtige for os. I fredags tog vi til Sverige for at mødes med repræsentanter fra et amerikansk bureau til en gratis konsultation. Da vi tog derfra, var jeg fuldstændig overvældet af al den information og af en ny følelse af håb for fremtiden. Da jeg var 19 år, blev jeg meget sent diagnosticeret med MRKH-syndrom. For mit vedkommende betyder det, at jeg er født uden livmoder, men med velfungerende æggestokke. Min verden faldt fra hinanden den dag. For første gang siden dengang føles det nu som om, at stumperne, som tilsammen udgør min lykke, er ved at samles. At kunne sætte et barn i verden og skabe en familie sammen med den mand jeg elsker er mit største ønske. At kunne se den dybe kærlighed, min kæreste og jeg føler for hinanden, komme til live og blive legemliggjort i et barn, der biologisk set er vores eget, udgør for mig selve meningen med livet. Læs mere her (Daredanmark.dk)

Flere mænd end kvinder får aldrig børn. Er surrogasi løsningen? - Nordic Surrogacy

Flere mænd end kvinder får aldrig børn. Er surrogasi løsningen?

Der er en gruppe mænd, der især oplever sig uligestillet med kvinder i forhold til at få sine egne børn. Det er homoseksuelle danske mænd, som Michael Nebeling Petersen, adjunkt og ph.d. på Institut for Kulturvidenskaber på SDU, har interviewet i forbindelse med sin forskning i bøssers brug af rugemødre. »De mænd, jeg har interviewet, føler at de ikke bliver imødekommet hverken i lovgivningen eller i den offentlige debat. Derfor er brugen af surrogatmødre for dem et spørgsmål om at søge mere ligestilling, og de føler generelt, at kvinder bliver forfordelt på det reproduktive område,« siger Michael Nebeling Petersen. Han forklarer, at de mænd, han har interviewet, er uforstående over for, at der i Danmark ikke kan anerkendes mere end to forældre. Og blandt de mænd, der har benyttet rugemødre i udlandet, er der en udtalt utilfredshed med, at den form for reproduktiv teknologi, som de har brug for for at få et barn, er ulovlig. »Når de mænd, jeg har interviewet, vælger surrogasi (rugemødre, red.) som en måde at få børn på, er det ofte fordi de ønsker, at to mænd eller i nogle tilfælde en mand skal kunne få et barn for dem selv. De ønsker ikke, at […]

Mikkel og Kjartan har fået tre børn med hjælp fra en surrogat - Nordic Surrogacy

Mikkel og Kjartan har fået tre børn med hjælp fra en surrogat ❤️

Mikkel Raahede har altid gerne villet være far, men som homoseksuel så han det ikke som en mulighed. Mødet med kærligheden og en kvinde, der var klar til at bære hans børn, ændrede alt. I dag er han far til fem. Som homoseksuel mand opgav han tidligt drømmen om at blive far. Men livet er finurligt og former sig ikke altid, som man forestiller sig, når man er ung. Droppede drømme kan genopstå, når kærligheden rammer. I dag er Mikkel Raahede far til fem. To af børnene har hans mand Kjartan Langvad med sin tidligere hustru. Børnene var seks og 11 år, da de to mænd forelskede sig. De tre yngste har Mikkel og Kjartan fået sammen med hjælp fra en ægdonor og to kvinder, der lagde krop til graviditeterne. »Vi ville gerne være en kernefamilie.« En af vores rugemødre i USA fortæller om sit valg Læs mere om surrogasi i USA De diskuterede mulighederne og endte med at beslutte sig for at finde en ægdonor og en surrogat. En surrogat er en kvinde, der bærer et barn for en anden familie – ofte kaldet en rugemor, en »uværdig og unødvendig titel«, som giver Mikkel Raahede røde knopper, for kvinden, […]

Carl og Albert er født af en rugemor

Surrogat: en bog der kan skabe debat

Det er nu mere end 2 år siden, vi fik vores dejlige drenge Carl og Albert med hjælp fra en surrogatmor. Vi har skrevet en bog om vores oplevelser i gråzonen, alle har hørt om, men få kender til. En vigtig og betydelig bog om et emne, som er meget aktuelt, og en bog, som vil hjælpe andre i samme situation som os. Det er en bog, der kan skabe debat, både hjemme ved køkkenbordet og i medierne og på Christiansborg. Vi har skrevet en bog på 232 sider, med forord af formand for DARE, Mikkel Raahede samt advokat Louise Bott Traberg Smidt. Titlen er Surrogat, og vi har valgt selv at udgive bogen. Målet med denne crowdfunding er at indsamle minimum 10.000 kroner til trykning af første udgave. Indsamler vi mere, vil det give os mulighed for større oplag og ekstra pondus til at promovere bogen. Bogen bliver senest udgivet i starten af 2019, og støtter du med 150 kroner eller derover, får du første udgave af bogen sendt direkte hjem til dig. Kh Carl, Albert, Signe & Jonas Bagsidetekst: – Signe, har du set mailen? Vi skal have en baby. Vores rugemor er gravid. Jeg har tårer i […]

Lovliggør kommercielle rugemødre

Lovliggør kommercielle rugemødre

Så længe enlige kvinder kan blive solomødre på skatteydernes regning, mens enlige mænd må rejse til udlandet eller indgå ulovlige aftaler for at blive singlefædre, er vi ikke i mål med ligestillingen, mener Mia Amalie Holstein. I sidste måned kunne kendisfrisøren Dennis Knudsen afsløre, at han var blevet singlefar. Sønnen Lucas kom til verden 17. juni på et hospital i USA efter det, som Dennis Knudsen beskriver som »20 års kamp« for at blive far. Den historie står i tankevækkende kontrast til, hvad enlige eller homoseksuelle kvinder skal igennem for at realisere samme drøm. Det er vores nye kulturminister Joy Mogensen (S) et godt eksempel på. I april offentliggjorde hun, at hun var gravid og skulle være solomor. Samtidig sendte hun en stor tak til velfærdsstaten, for undfangelsen var sket på Odense Universitetshospital via en anonym donor. Læs mere her (Berlingske)

Lars og Bjarke fra tv fik tre børn ved hjælp af en rugemor

Lars og Bjarke fra tv fik tre børn ved hjælp af rugemor

Danielle Rechnagel Mcdavis havde egentlig aldrig tænkt, at hun ville være rugemor. Men som tiden gik, kom tanken snigende. Hun lærte nemlig sin mands ven fra gymnasiet Lars Lundgaard Hansen og hans mand Bjarke Damm bedre og bedre at kende. Bjarke og Lars havde været sammen i 16 år, og hun kunne se, at der manglende noget i deres liv. – Jeg kunne se, hvor inderligt de gerne ville have børn. Så hvorfor ikke hjælpe?, siger 41-årige Danielle Rechnagel Mcdavis Derfor tilbød hun Bjarke og Lars at bære deres barn, hvis de ønskede det. – Jeg ved godt, at det ikke er ligesom at sige, at man gerne vil hjælpe med at flytte. Det her er jo en form for hjælp, der påvirker en meget, siger hun. Da Danielle tilbød Bjarke og Lars at være rugemor, vidste hun ikke, at de allerede var i gang med at undersøge muligheden. Og hun var ikke den eneste, der ville hjælpe parret. Det ville Bjarkes storesøster Pia også, og parret takkede ja til begge tilbud. Ligesom langt størstedelen af par, der vælger at få børn ved hjælp af en rugemor, brugte Bjarke og Lars ikke rugemødrenes egne æg, men derimod en ægdonor. Parret […]

Må man bruge rugemor i Danmark

Må man bruge rugemor i Danmark?

Børn er en af livets helt store glæder, men de kan også være en af de største udfordringer – selv inden de er kommet til verden. For hvad gør man, hvis man ikke kan få børn, som langt de fleste af vores forældre fik os? Ifølge flere eksperter bruger flere og flere danskere rugemødre til at opfylde deres ønske om at få et barn. Det kan dog være noget af en rutsjebanetur både følelsesmæssigt, men også i forhold til loven. I den nye DR-dokumentarserie ’Rugemor’ følger vi flere forskellige danske par og rugemødre. De får børn på vidt forskellige måder, men de har alle det til fælles, at de kæmper med lovgivningen og myndighederne. I den nye DR-dokumentarserie ’Rugemor’ følger vi flere forskellige danske par og rugemødre. De får børn på vidt forskellige måder, men de har alle det til fælles, at de kæmper med lovgivningen og myndighederne. Men hvad betyder det egentlig i virkeligheden? Frank Høgholm Pedersen er postdoc og cand. jur. ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Han har i en længere årrække særligt beskæftiget sig med de danske regler om rugemoderskab ligesom regulering af rugemoderskab internationalt. – Modsat hvad mange tror, så er graviditetsværtsskab eller surrogati, altså […]

Carl og Albert er født af en rugemor

Carl og Albert er født af en rugemor

Signe og Jonas Klits drøm om at blive forældre blev bremset, da hun fik livmoderhalskræft. Efter en årelang kamp gik drømmen endelig i opfyldelse med en rugemor i Ukraine. Carl og Albert har kostet en formue, men for Signe og Jonas er tvillingerne alle pengene værd. Den omtalte mail fra Ukraine til Signe og Jonas i foråret 2016 er ubetinget den bedste besked, som de to nogensinde har modtaget. Deres surrogatmor i Kijev var blevet gravid, og scanningen viste, at alt var perfekt. Den ukrainske kvinde ventede tvillinger med sæd fra Jonas og æg fra en ukendt kvinde. Surrogatmoderen havde fødselstermin den 21. oktober 2016. Men inden det kom så langt, og Signe og Jonas kunne få deres drøm om et barn opfyldt, måtte det århusianske ægtepar gennem et årelangt og anstrengende forløb. Det sluttede heldigvis som et lykkeligt eventyr. Parret blev gift i 2009, men allerede i 2003 begyndte besværlighederne. Signe fik konstateret livmoderhalskræft. En biopsi viste, at kræften var begyndt at sprede sig, og Signe fik bortopereret sin livmoder. Fem år senere blev hun erklæret symptomfri for kræften, men uden en livmoder kunne Signe ikke blive gravid. Læs mere her (Ude og Hjemme)  

DARE to Talk-grupper om surrogacy

DARE to Talk-grupper om surrogacy

At gennemgå et surrogacy-forløb kan være en lang og i perioder hård rejse, hvori der løbende kan opstå spørgsmål, tvivl, kriser eller følelsen af ensomhed. At stifte familie er for mange par og enlige forbundet med mange følelser, og man kan have et stort behov for at kunne dele sine tanker med andre. DARE Danmark tilbyder fra foråret 2019 muligheden for at personer kan indgå i en DARE to Talk-gruppe, hvis formål er at tilbyde formaliserede gruppesessioner, hvor man mødes med andre ligesindede og har mulighed for at drøfte tanker og bekymringer undervejs i processen. I gruppen kan man få råd og vejledning til, hvordan man i det daglige kan håndtere de svære situationer, som kan opstå i processen med surrogacy og/eller livet i alternative familiekonstellationer. Gruppen kan fungere som et frirum, hvor man kan tale frit fra hjertet uden at bekymre sig om andres fordomme. DARE to Talk-gruppen fungerer således som en ventil for de følelser man kan gå rundt med og som er svære at rumme alene eller som par. De etiske og moralske dilemmaer man kan stå overfor som menneske undervejs i et surrogacy-forløb. De svære følelser der kan følge med som ufrivilligt barnløs. Relationen til familie, […]