Hvorfor skal et ungt dansk par begå ulovligheder for at få deres ønskebarn - Nordic Surrogacy

Hvorfor skal et ungt dansk par begå ulovligheder for at få deres ønskebarn?

Der er brug for, at nogle behjertede politikere sætter sig for at få ændret lovgivningen, så det i Danmark kan blive muligt på lovlig vis for et par at få den nødvendige kvalificerede hjælp til at bruge en rugemor, mener tidligere sundhedsminister Britta Schall Holberg (V) EN UNG PIGE kom forleden og snoede sig, inden hun kom frem med sit ærinde, som hun næsten ikke vidste, hvordan hun skulle sætte ord på. Og hun vidste slet ikke, hvad hun skulle gøre. Pigen, der ikke er ret gammel, var for nogle år siden blevet opereret i underlivet. Hun havde fået at vide, at det var livmoderhalskræft, men at man kunne nøjes med et mindre indgreb. Men kort før operationen ombestemte lægen sig, og det blev til en kort orientering af den unge pige, som knap forstod rækkevidden af lægens ord: Det blev ikke et lille indgreb – han fjernede hele hendes livmoder. Læs ogsåKvinde må ikke adoptere tvillinger født af rugemor Det, pigen er ved at fortvivle over, er ikke så meget det, som imidlertid kan gøre mig helt kold, nemlig at der ikke var gået nogen ordentlig forudgående samtale sted om dette store indgreb. Lægen havde åbenbart slet ikke forstået, […]

Advokat 'Regler om rugemødre er diskriminerende' - Nordic Surrogacy

Advokat: ‘Regler om rugemødre er diskriminerende’

Hvis to kvinder med hjælp fra en sæddonor får et barn, bliver begge kvinder forældre til barnet. Det siger loven. Men hvis to mænd eller et heteroseksuelt par – med hjælp fra en rugemor – får børn sammen, kan kun den mand, der har leveret sæden, blive far. Det er ‘unfair’, siger advokat Louise Traberg Smidt. Hun mener, at uretfærdigheden er et udtryk for, at loven ikke er fulgt med udviklingen. »Brugen af rugemødre er ikke noget, vi kan lukke øjnene for. For vi får sværere og sværere ved at få børn,« siger hun. Et skøn fra foreningen Dare, der organiserer danskere, der har brug for en rugemor, lyder, at der hvert år kommer 50-100 danske børn til verden med hjælp fra en surrogatmor. Efter de danske regler er et barn født af en rugemor altid rugemoderens barn. Men i en virkelighed, hvor flere og flere får hjælp af en rugemor for at blive forældre, bør loven laves om, mener Louise Traberg Smidt, der er næstformand i foreningen Dare. Læs mere her på BT.dk

Professor og politiker kræver ny lov om rugemødre - Nordic Surrogacy

Professor og politiker kræver ny lov om rugemødre

Flere politikere er enige om, at rugemorlovgivningen skal ændres. For mange huller gør det kompliceret og udfordrende for både forældrepar og rugemødre, mener professor. Flere politikere vil nu ændre den danske lov om rugemødre. Det sker, fordi TV2’s dokumentar “Den falske rugemor” har kastet lys over de huller og gråzoner, lovgivningen har. For det er helt lovligt at være rugemor i Danmark. Men det er ulovligt for læger og sundhedspersonale at assistere og hjælpe rugemoren og det kommende forældrepar. Derfor vælger mange danske par og deres rugemor at rejse til et andet land, der tillader lægehjælp. Men det giver mange komplikationer, når parret, det nyfødte barn og rugemoren kommer tilbage til Danmark. Derfor vil flere politikere nu forsøge at få ændret lovgivningen. – Der er ingen grund til, at danske borgere skal tage til udlandet for at sætte ønskebørn i verden, når man kan gøre det i trygge rammer her, siger sundheds- og ældreordfører for Liberal Alliance, May-Britt Kattrup, der har kæmpet for at få ændret lovgivningen for rugemoderskab i tre år. Hun er glad for, at flere politikere nu er enige. – Det rykker rigtig meget, og der er kommet meget mere fokus på det. Det er glædeligt, at nogle […]

Myndighederne overser børn af rugemødre

Myndighederne overser børn af rugemødre

Borgerservice tjekker sjældent, om forældre, der bringer et barn hjem fra udlandet, har benyttet en rugemor. Hvert år møder et antal nybagte forældre op på borgerservice i landets byer for at blive registreret i folkeregisteret som forældre til det barn, de har fået, mens de har opholdt sig i udlandet. På grund af myndighedernes manglende spørgsmål bliver de nybagte forældre registreret som forældre i Danmark. Det på trods af, at de ikke er det ifølge dansk lov, hvis deres barn er født af en surrogatmor – en såkaldt rugemor – i udlandet. På fødselsattesten fra udlandet står typisk de sociale, altså de danske, forældres navne, fordi de anerkendes som forældrene i udlandet, men ikke nødvendigvis i Danmark. Borgerservice lægger i meget høj grad de fødselsattester, som folk kommer med, til grund for registrering af forældreskab. Hvis medarbejderne kendte reglerne, kan det undre mig, at man i en situation, hvor to mænd kommer med en attest, ikke spørger, hvem af de to som har født barnet, siger advokat Louise Traberg Smidt. Læs mere her (Kristerligt Dagblad)

Hæng fordommene om surrogacy til tørre

Hæng fordommene om surrogacy til tørre

1: Det er ulovligt at bruge rugemødre i Danmark Nej, altruistisk surrogacy er lovligt i Danmark. Men er det nok? Lovgivningen halter voldsomt efter når det gælder surrogacy. Har man en bedste veninde eller søster der kan hjælpe, må fertilitetsklinikkerne ikke hjælpe dem og de tvinges derfor til at søge udenlands. Er man ikke så heldig, er det ulovligt at søge efter en rugemor eller søge efter et par man kan hjælpe. Ligeledes er kommerciel surrogacy helt udelukket. 2: Rugemoderskab er udnyttelse af kvinder Nej, ikke når det sker under ordentlige forhold. Vi skal selvfølgelig sikre os imod at kvinder udnyttes, men i lande hvor man har en god surrogacy-lovgivning bliver graviditets-værterne absolut ikke udnyttet. Tværtimod gennemgår de en screeningsprocess, hvor der stilles høje krav til deres sociale, økonomiske og psykologiske stabilitet. Det er kvinder der ønsker at hjælpe andre med at opfylde deres livsdrøm, ikke kvinder der er tvunget ud i surrogacy. 9: Du køber jo bare et barn Nej, man køber selvfølgelig ikke et barn, man skaber et barn. På samme måde som et hvilket som helst barnløst par eller single kvinde kan skabe et barn på naturlige måder eller vha. fertilitetsbehandling, kan man via surrogacy lave en […]

Politikere vil lave nye regler for rugemødre

Politikere vil lave nye regler for rugemødre

Efter en rugemor er sigtet for bedrageri, er debatten om rugemødre blusset op på Christiansborg. Det er ulovligt – men skal det fortsat være det? De danske politikere klør sig selv grundigt i håret, efter at en dansk rugemor for første gang efter dansk lov er sigtet for at bedrage to danske barnløse par. En kvinde blev gravid med to pars befrugtede æg i udlandet, da det er ulovligt i Danmark. Men hun holdt graviditeten hemmelig for parrene og betragtes nu juridisk som mor til de to børn, der blev tvillinger. Men hvad med de biologiske forældre? – Her er der jo virkelige mennesker, der er kommet i klemme, siger Lotte Rod, der er sundhedsordfører hos Radikale Venstre. Sammen med Socialdemokratiet ønsker hun at se nærmere på et dansk regelsæt for rugemoderskab. Liberal Alliance er også med på ideen og mere til – men både Venstre og DF sætter bremsen i. – Det er et kæmpe etisk dilemma, siger sundhedsordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt. Ifølge eksperter fødes der mellem 75 og 100 danske børn af rugemødre om året, men det er ulovligt for læger og andre sundhedspersoner at udføre behandlingen herhjemme, ligesom det er ulovligt at få hjælp til […]

Tammuz Nordic formidler rugemødre til danske barnløse

Tammuz Nordic formidler rugemødre til danske barnløse

På et seminar vil Tammuz Nordic vise mulighederne for at få et barn via en udenlandsk rugemor, selv om rugemoderskab er ulovligt i Danmark. Problemet er bare, at det i Danmark er ulovligt at en betale en kvinde for at være rugemor – altså at gennemføre en graviditet med et befrugtet æg fra en helt anden kvinde og efterfølgende aflevere barnet. – Tammuz må ikke lave kontrakter på dansk jord, og det gør vi heller ikke. Vi følger svensk lov, og vi gør det fra Sverige, også selv om det er danske par. Tammuz er udmærket klar over det store etiske ansvar, de har, siger Mikkel Raahede. – Rugemoderskab er en lang proces med mange mellemled, og der er mange mennesker involveret. Mikkel Raahede har selv tre børn via amerikanske rugemødre. Han ønskede at få en kernefamilie, hvor børnene ikke skulle flytte frem og tilbage mellem forældrene, og derfor synes han, at en rugemor var den bedste løsning. Han pointerer, at firmaets mål er at skabe familier, da barnløshed kan skabe stor sorg. Og til spørgsmålet om, hvorvidt firmaet er ude i en gråzone lovgivningsmæssigt og juridisk, lyder det igen, at det er fuldt lovligt at drive firmaet fra Sverige. […]

Nordic Surrogacy fortæller at man i år regner med at op mod 190 børn kommer til landet født af en surrogatmor

Rugemoderskab i vækst i skandinaviske lande

Samtidigt med at antallet af internationale adoptioner falder, kommer flere børn til Sverige og Danmark født af rugemødre. Kristeligt Dagblad: Surrogatforening mener, at samfundet må indstille sig på en normalisering. Men vi risikerer en udnyttelse af kvinder og et ændret syn på forældreskabet, lyder det fra professor i etik. Efter en vellykket fødsel bliver barnet kort efter fjernet fra den biologiske mor og sendt nordpå til en svensk eller dansk familie, der står og venter på, at deres drøm kan gå i opfyldelse. Sådan er starten på livet for flere og flere såkaldte surrogatbørn, der kommer til de skandinaviske lande, efter at de er blevet født af en kvinde i lande som Georgien eller Ukraine. I Sverige fortæller agenturet Nordic Surrogacy, at de sidste år havde 100 sager, men at man i år regner med, at op mod 190 børn kommer til landet født af en surrogatmor. “Vi oplever en hurtigt voksende efterspørgsel, fordi folk langsomt er ved at slippe frygten for, hvordan det fungerer i praksis. I starten var mange urolige, men når de hører, at vi gør det på en ordentlig måde med gode vilkår for surrogatmoderen, tør de komme til os,” siger Staffan Sorenson, der er medejer […]

Det er ikke menneskehandel at bruge en surrogatmor

Det er ikke menneskehandel at bruge en surrogatmor

Det er ikke kvindeundertrykkende at lade en kvinde bære en andens barn, hvis de mener, de er i stand til det, og er blevet godkendt til at gøre det. Derimod er det kvindeundertrykkende at sige, at de ikke må. I USA og Ukraine tjekkes en bærer på alle disse punkter. Det skal sikres, at hun er fysisk og mentalt i stand til at give så umådelig stor en gave. Det kan og burde vi også gøre herhjemme. Lad os derfor rydde op i lovgivningen og få tilladt en god og sund surrogacy herhjemme, hvor vi beskytter både barnet, bæreren og forældrene. De vil bare gerne være forældre. Ikke på bekostning af andre, men i samarbejde med andre Læs mere her

Lovliggørelse af rugemødre til barnløse par

Lovliggørelse af rugemødre til barnløse par

I Danmark er det ikke ulovligt at gøre brug af rugemødre – dog er lovgivningen omkring det så stram, at det praktisk talt er umuligt, og det bør ændres. Alle burde have ret til biologiske børn – hvorfor skal kvinder, som ikke kan blive gravide af helbredsmæssige grunde, ikke også have den ret? Dette kan blive en realitet for dem, blot ved hjælp fra en rugemor. I Danmark er der mange kvinder, som godt kan få biologiske børn, men bare ikke selv kan gennemføre en graviditet. Disse kvinder kan enten komme i livstruende fare ved at blive gravide, eller kan have været født uden nødvendige muskler og organer, herunder livmoderen, men stadig have æg. Dette gælder også kvinder, hvis livmoder ikke kan holde på fosteret. Det skal være muligt at blive befrugtet på en dansk klinik. Mod egenbetaling, selvfølgelig, som det også ville foregå ved normal kunstig befrugtning. Det skal være muligt at blive befrugtet på en dansk klinik. Mod egenbetaling, selvfølgelig, som det også ville foregå ved normal kunstig befrugtning. Læs mere her