Adoptionsformidler i knibe Lukker for nye ansøgere - Nordic Surrogacy

Adoptionsformidler i knibe: Lukker for nye ansøgere

Antallet af internationale adoptioner i Danmark er på ti år faldet fra 418 i 2010 til 64 sidste år, og væsentligt færre godkendes til adoption. Danish International Adoption (DIA), der er landets eneste formidler af internationale adoptioner, har besluttet at lukke for nye ansøgere til adoption. Baggrunden for beslutningen er manglende økonomisk sikkerhed for, at DIA kan føre nye adoptanters sager til ende. – Når vi vælger at stoppe med at tage imod nye ansøgere, er det ene og alene, fordi vi som bestyrelse ikke mener, at det vil være rigtigt at sætte en adoptionsproces i gang, som vi ikke har en berettiget forventning om også at kunne gennemføre. Fra 418 til 64 adoptioner om året Landets eneste formidler af internationale adoptioner, Danish International Adoption (DIA) har lukket for nye ansøgere grundet økonomiske problemer. Problemet er ifølge organisationen relateret til et faldende antal adoptioner herhjemme. Antallet af internationale adoptioner i Danmark er på ti år faldet fra 418 i 2010 til 64 sidste år, og væsentligt færre godkendes til adoption. – Adoptionssystemet blev lavet om i 2015, og efter det kom en voldsom nedgang i antallet af ansøgere. Læs mere her JP.dk Læs mere om dia.dk her    

Bøsser får børn gennem surrogacy - Nordic Surrogacy - OG

Bøsser får børn gennem surrogacy

Det kan være en stor udfordring, når bøsser vil have børn. Mikkel og Kjartan valgte at få tre børn gennem surrogacy-modellen. I Danmark er det forbudt at betale en kvinde for at føde ens barn, men i USA er det tilladt. Mikkel og Kjartan har tre børn sammen. Regnbuefamilien bor i et mellemstort hus i Værløse, hvor også to børn fra Kjartans forrige parforhold bor det meste af tiden. De tre fælles børn, Lux, Björk og Selma, er ikke blevet en del af familien gennem hverken insemination eller adoption. I stedet er pigerne kommet til verden gennem surrogacy-metoden. ”Jeg har altid haft et ønske om at være far. Da Kjartan nævnede surrogacy, havde jeg først en initial modstand, som de fleste andre har det, fordi man ikke ved nok,” fortæller Mikkel Raahede i et interview med Out & About. ”Men vi gik i gang med at undersøge det og undersøgte det faktisk i nogle år: Hvad siger lovgivningen forskellige steder i verden? Ud fra hvilke kriterier vælger man de bærende kvinder? Hvor stor en del af hendes beslutning bygger på frivillighed?” ”Der er mange ting, man skal forholde sig til. Og så ville skæbnen, at vi af andre årsager skulle […]

Et surrogacy-forløb kan være en lang og hård rejse - Nordic Surrogacy

Et surrogacy-forløb kan være en lang og hård rejse

At gennemgå et surrogacy-forløb kan være en lang og i perioder hård rejse, hvori der løbende kan opstå spørgsmål, tvivl, kriser eller følelsen af ensomhed. At stifte familie er for mange par og enlige forbundet med mange følelser, og man kan have et stort behov for at kunne dele sine tanker med andre. DARE Danmark tilbyder fra foråret 2019 muligheden for at personer kan indgå i en DARE to Talk-gruppe, hvis formål er at tilbyde formaliserede gruppesessioner, hvor man mødes med andre ligesindede og har mulighed for at drøfte tanker og bekymringer undervejs i processen. I gruppen kan man få råd og vejledning til, hvordan man i det daglige kan håndtere de svære situationer, som kan opstå i processen med surrogacy og/eller livet i alternative familiekonstellationer. Gruppen kan fungere som et frirum, hvor man kan tale frit fra hjertet uden at bekymre sig om andres fordomme. DARE to Talk-gruppen fungerer således som en ventil for de følelser man kan gå rundt med og som er svære at rumme alene eller som par. Læs mere her (DareDanmark.dk)

Allerede i 2011 undersøgte de muligheden for at benytte en rugemor - Nordic Surrogacy

Allerede i 2011 undersøgte de muligheden for at benytte en rugemor

Bjarke og Lars havde lyst til at skabe en helt almindelig kernefamilie, og skæbnen, gode viljer og masser af kærlighed førte til, at de har fået sig en storfamilie med tre små babyer, en hund og et rigtig godt netværk. I Danmark er det eneste lovlige at være altruistisk rugemor, det vil sige, at en kvinde uden betaling bliver insemineret med egne æg for derefter at forære barnet til de intenderende forældre. Danske læger må ikke hjælpe med donoræg og opsætning, hvis der er tale om et rugemoderskab. Dette var derfor ikke en løsning for Bjarke og Lars, så da de så, at et amerikansk selskab holdt møde i Danmark for at fortælle om mulighederne for at få en rugemor i USA, gik de med for at høre nærmere. Vi begyndte at undersøge, hvordan man kunne få donor-æg i USA, og helt uafhængigt af det tilbød vores veninde Danielle, at hun også gerne ville være rugemor for os. Lars og jeg var fuldstændig overraskede og sådan helt: Hvad sker der? Vi havde aldrig nogensinde forestillet os, at nogen, vi kendte, skulle tilbyde at bære vores barn, og nu var der pludselig to muligheder”. I 2016 gik turen til USA, hvor […]

Hvor mange rugebørn fødes i Danmark om året - Nodic Surrogacy

Hvor mange rugebørn fødes i Danmark om året?

Frank Høgholm Pedersen er postdoc og cand. jur. ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Han har i en længere årrække særligt beskæftiget sig med de danske regler om rugemoderskab ligesom regulering af rugemoderskab internationalt. – Der bliver formentlig ikke født ret mange rugebørn i Danmark, men der kommer formentlig 50-100 børn til Danmark årligt, der er født i udlandet. Her er den genetiske fader som oftest anerkendt, så de kan bosætte sig i Danmark. – Tallene er forbundet med usikkerhed, men de understøttes af tal fra Sverige og England, der har et tilsvarende niveau. – Derfor mener jeg, at det er realistisk, at tallet er på 50-100, hvilket man forventer er i kraftig stigning. Mellem 2017 og 2018 så vi formentlig for første gang, at antallet af børn fra surrogati oversteg antallet af børn, der kom til via fremmedadoption. Og det er det flere grunde til. – Der er blevet meget større opmærksomhed på, at det er blevet en mulighed for et heteroseksuelt par at få et barn, hvor begge forældre er genetisk relateret. – Det spiller formentlig også ind, at det er blevet sværere at adoptere et barn, fordi antallet af børn, der kommer til Danmark fra udlandet, er […]

Surrogacy giver mig muligheden for at blive forælder

Surrogacy giver mig muligheden for at blive forælder

Vi ikke blot overvejer, men har besluttet os for at bruge surrogacy, som virker som det eneste rigtige for os. I fredags tog vi til Sverige for at mødes med repræsentanter fra et amerikansk bureau til en gratis konsultation. Da vi tog derfra, var jeg fuldstændig overvældet af al den information og af en ny følelse af håb for fremtiden. Da jeg var 19 år, blev jeg meget sent diagnosticeret med MRKH-syndrom. For mit vedkommende betyder det, at jeg er født uden livmoder, men med velfungerende æggestokke. Min verden faldt fra hinanden den dag. For første gang siden dengang føles det nu som om, at stumperne, som tilsammen udgør min lykke, er ved at samles. At kunne sætte et barn i verden og skabe en familie sammen med den mand jeg elsker er mit største ønske. At kunne se den dybe kærlighed, min kæreste og jeg føler for hinanden, komme til live og blive legemliggjort i et barn, der biologisk set er vores eget, udgør for mig selve meningen med livet. Læs mere her (Daredanmark.dk)

Dennis Knudsen med sin rugemor - Nordic Surrogacy

Her er Dennis Knudsens rugemor, en politibetjent i USA

Selvom Dennis Knudsen skal være alenefar for spæde Lucas, er sønnen naturligvis ikke kommet med storken. Faktisk har der været to amerikanske kvinder involveret: en anonym ægdonor og en rugemor. Sidstnævnte er nøje udvalgt: Hun og kendisfrisøren kender hinanden gennem fælles venner, og han fortæller, at han kan stå 100 procent inde for hende. Rugemoderen, hvis navn er ukendt, arbejder til daglig som politibetjent, hvilket giver hende en råstyrke, som Dennis Knudsen mener, er vigtig at have, hvis man skal være rugemor. »Hun kunne godt abstrahere fra, at hun bare skulle bære ham, for det var jo ikke hendes genetik. Hun var mere bare en ovn,« fortæller han. Han understreger desuden, at han er hende evigt taknemmelig for den gave, hun har givet ham. »Det kan ikke gøres større. At et menneske vælger at ofre sig selv for at gøre mig glad, er jo enormt dejligt.« Den amerikanske kvinde har fraskrevet sig alle rettigheder til Lucas, som hun bar i sin mave, indtil han 17. juni kom til verden ved kejsersnit på et hospital i delstaten Arkansas. Alligevel forventer Dennis Knudsen, at hun og hendes børn på tre og seks kommer til at være en del af Lucas’ liv. Han vil […]

Flere mænd end kvinder får aldrig børn. Er surrogasi løsningen? - Nordic Surrogacy

Flere mænd end kvinder får aldrig børn. Er surrogasi løsningen?

Der er en gruppe mænd, der især oplever sig uligestillet med kvinder i forhold til at få sine egne børn. Det er homoseksuelle danske mænd, som Michael Nebeling Petersen, adjunkt og ph.d. på Institut for Kulturvidenskaber på SDU, har interviewet i forbindelse med sin forskning i bøssers brug af rugemødre. »De mænd, jeg har interviewet, føler at de ikke bliver imødekommet hverken i lovgivningen eller i den offentlige debat. Derfor er brugen af surrogatmødre for dem et spørgsmål om at søge mere ligestilling, og de føler generelt, at kvinder bliver forfordelt på det reproduktive område,« siger Michael Nebeling Petersen. Han forklarer, at de mænd, han har interviewet, er uforstående over for, at der i Danmark ikke kan anerkendes mere end to forældre. Og blandt de mænd, der har benyttet rugemødre i udlandet, er der en udtalt utilfredshed med, at den form for reproduktiv teknologi, som de har brug for for at få et barn, er ulovlig. »Når de mænd, jeg har interviewet, vælger surrogasi (rugemødre, red.) som en måde at få børn på, er det ofte fordi de ønsker, at to mænd eller i nogle tilfælde en mand skal kunne få et barn for dem selv. De ønsker ikke, at […]

Mikkel og Kjartan har fået tre børn med hjælp fra en surrogat - Nordic Surrogacy

Mikkel og Kjartan har fået tre børn med hjælp fra en surrogat ❤️

Mikkel Raahede har altid gerne villet være far, men som homoseksuel så han det ikke som en mulighed. Mødet med kærligheden og en kvinde, der var klar til at bære hans børn, ændrede alt. I dag er han far til fem. Som homoseksuel mand opgav han tidligt drømmen om at blive far. Men livet er finurligt og former sig ikke altid, som man forestiller sig, når man er ung. Droppede drømme kan genopstå, når kærligheden rammer. I dag er Mikkel Raahede far til fem. To af børnene har hans mand Kjartan Langvad med sin tidligere hustru. Børnene var seks og 11 år, da de to mænd forelskede sig. De tre yngste har Mikkel og Kjartan fået sammen med hjælp fra en ægdonor og to kvinder, der lagde krop til graviditeterne. »Vi ville gerne være en kernefamilie.« En af vores rugemødre i USA fortæller om sit valg Læs mere om surrogasi i USA De diskuterede mulighederne og endte med at beslutte sig for at finde en ægdonor og en surrogat. En surrogat er en kvinde, der bærer et barn for en anden familie – ofte kaldet en rugemor, en »uværdig og unødvendig titel«, som giver Mikkel Raahede røde knopper, for kvinden, […]

Professor og politiker kræver ny lov om rugemødre - Nordic Surrogacy

Professor og politiker kræver ny lov om rugemødre

Flere politikere er enige om, at rugemorlovgivningen skal ændres. For mange huller gør det kompliceret og udfordrende for både forældrepar og rugemødre, mener professor. Flere politikere vil nu ændre den danske lov om rugemødre. Det sker, fordi TV2’s dokumentar “Den falske rugemor” har kastet lys over de huller og gråzoner, lovgivningen har. For det er helt lovligt at være rugemor i Danmark. Men det er ulovligt for læger og sundhedspersonale at assistere og hjælpe rugemoren og det kommende forældrepar. Derfor vælger mange danske par og deres rugemor at rejse til et andet land, der tillader lægehjælp. Men det giver mange komplikationer, når parret, det nyfødte barn og rugemoren kommer tilbage til Danmark. Derfor vil flere politikere nu forsøge at få ændret lovgivningen. – Der er ingen grund til, at danske borgere skal tage til udlandet for at sætte ønskebørn i verden, når man kan gøre det i trygge rammer her, siger sundheds- og ældreordfører for Liberal Alliance, May-Britt Kattrup, der har kæmpet for at få ændret lovgivningen for rugemoderskab i tre år. Hun er glad for, at flere politikere nu er enige. – Det rykker rigtig meget, og der er kommet meget mere fokus på det. Det er glædeligt, at nogle […]