Surrogacy giver mig muligheden for at blive forælder

Surrogacy giver mig muligheden for at blive forælder

Vi ikke blot overvejer, men har besluttet os for at bruge surrogacy, som virker som det eneste rigtige for os. I fredags tog vi til Sverige for at mødes med repræsentanter fra et amerikansk bureau til en gratis konsultation. Da vi tog derfra, var jeg fuldstændig overvældet af al den information og af en ny følelse af håb for fremtiden. Da jeg var 19 år, blev jeg meget sent diagnosticeret med MRKH-syndrom. For mit vedkommende betyder det, at jeg er født uden livmoder, men med velfungerende æggestokke. Min verden faldt fra hinanden den dag. For første gang siden dengang føles det nu som om, at stumperne, som tilsammen udgør min lykke, er ved at samles. At kunne sætte et barn i verden og skabe en familie sammen med den mand jeg elsker er mit største ønske. At kunne se den dybe kærlighed, min kæreste og jeg føler for hinanden, komme til live og blive legemliggjort i et barn, der biologisk set er vores eget, udgør for mig selve meningen med livet. Læs mere her (Daredanmark.dk)

61-årig rugemor har født søn og svigersøns barn - Nordic Surrogacy (2)

61-årig rugemor har født søn og svigersøns barn

  Historien har bredt sig på de sociale medier, hvor familien både får ros og kritik. 61-årige Cecile Eledge fra Nebraska fødte for to uger siden en lille pige for sin søn og svigersøn. Hun valgte at blive rugemor som en gave til de to nybagte fædre. Det fortæller hun til The Guardian. Siden er historien blevet delt på de sociale medier, hvor både støttende, men også vrede, brugere har reageret ved at sende beskeder til familien. Læs mere her (DR.dk)

Hæng fordommene om surrogacy til tørre

Hæng fordommene om surrogacy til tørre

1: Det er ulovligt at bruge rugemødre i Danmark Nej, altruistisk surrogacy er lovligt i Danmark. Men er det nok? Lovgivningen halter voldsomt efter når det gælder surrogacy. Har man en bedste veninde eller søster der kan hjælpe, må fertilitetsklinikkerne ikke hjælpe dem og de tvinges derfor til at søge udenlands. Er man ikke så heldig, er det ulovligt at søge efter en rugemor eller søge efter et par man kan hjælpe. Ligeledes er kommerciel surrogacy helt udelukket. 2: Rugemoderskab er udnyttelse af kvinder Nej, ikke når det sker under ordentlige forhold. Vi skal selvfølgelig sikre os imod at kvinder udnyttes, men i lande hvor man har en god surrogacy-lovgivning bliver graviditets-værterne absolut ikke udnyttet. Tværtimod gennemgår de en screeningsprocess, hvor der stilles høje krav til deres sociale, økonomiske og psykologiske stabilitet. Det er kvinder der ønsker at hjælpe andre med at opfylde deres livsdrøm, ikke kvinder der er tvunget ud i surrogacy. 9: Du køber jo bare et barn Nej, man køber selvfølgelig ikke et barn, man skaber et barn. På samme måde som et hvilket som helst barnløst par eller single kvinde kan skabe et barn på naturlige måder eller vha. fertilitetsbehandling, kan man via surrogacy lave en […]

DARE to Talk-grupper om surrogacy

DARE to Talk-grupper om surrogacy

At gennemgå et surrogacy-forløb kan være en lang og i perioder hård rejse, hvori der løbende kan opstå spørgsmål, tvivl, kriser eller følelsen af ensomhed. At stifte familie er for mange par og enlige forbundet med mange følelser, og man kan have et stort behov for at kunne dele sine tanker med andre. DARE Danmark tilbyder fra foråret 2019 muligheden for at personer kan indgå i en DARE to Talk-gruppe, hvis formål er at tilbyde formaliserede gruppesessioner, hvor man mødes med andre ligesindede og har mulighed for at drøfte tanker og bekymringer undervejs i processen. I gruppen kan man få råd og vejledning til, hvordan man i det daglige kan håndtere de svære situationer, som kan opstå i processen med surrogacy og/eller livet i alternative familiekonstellationer. Gruppen kan fungere som et frirum, hvor man kan tale frit fra hjertet uden at bekymre sig om andres fordomme. DARE to Talk-gruppen fungerer således som en ventil for de følelser man kan gå rundt med og som er svære at rumme alene eller som par. De etiske og moralske dilemmaer man kan stå overfor som menneske undervejs i et surrogacy-forløb. De svære følelser der kan følge med som ufrivilligt barnløs. Relationen til familie, […]

Tammuz Nordic formidler rugemødre til danske barnløse

Tammuz Nordic formidler rugemødre til danske barnløse

På et seminar vil Tammuz Nordic vise mulighederne for at få et barn via en udenlandsk rugemor, selv om rugemoderskab er ulovligt i Danmark. Problemet er bare, at det i Danmark er ulovligt at en betale en kvinde for at være rugemor – altså at gennemføre en graviditet med et befrugtet æg fra en helt anden kvinde og efterfølgende aflevere barnet. – Tammuz må ikke lave kontrakter på dansk jord, og det gør vi heller ikke. Vi følger svensk lov, og vi gør det fra Sverige, også selv om det er danske par. Tammuz er udmærket klar over det store etiske ansvar, de har, siger Mikkel Raahede. – Rugemoderskab er en lang proces med mange mellemled, og der er mange mennesker involveret. Mikkel Raahede har selv tre børn via amerikanske rugemødre. Han ønskede at få en kernefamilie, hvor børnene ikke skulle flytte frem og tilbage mellem forældrene, og derfor synes han, at en rugemor var den bedste løsning. Han pointerer, at firmaets mål er at skabe familier, da barnløshed kan skabe stor sorg. Og til spørgsmålet om, hvorvidt firmaet er ude i en gråzone lovgivningsmæssigt og juridisk, lyder det igen, at det er fuldt lovligt at drive firmaet fra Sverige. […]

Barnløse søger hjælp i Sverige, Victoria og Kristoffer har to fædre og en rugemor

Barnløse søger hjælp i Sverige, Victoria og Kristoffer har to fædre og en rugemor

Torben og Casper fra Aarhus måtte bruge en rugemor for at opfylde drømmen om at få børn. – Som homoseksuel mand, når man springer ud, så lægger man låg på nogle følelser om det at få familie. Det havde vi nok begge to gjort, indtil vi mødte hinanden. Dengang måtte to mænd ikke adoptere, og tanken om en regnbuefamilie, hvor man deler børn med kvinder, var heller ikke helt rigtig. Derfor valgte de to mænd at forsøge sig med at finde en rugemor eller en surrogatmor, som det også hedder. Flere vælger rugemor og antallet af børn, som kommer til Danmark via en rugemor, stiger. “Jeg ser cirka to-tre fødsler om måneden, så det er jo godt og vel 30 børn om året. Og det er kun toppen af isbjerget. Jeg formoder, at der kommer 100 – måske 150 – børn til Danmark om året”, siger Mikkel Raahede. I Danmark er der strenge regler for brugen af rugemødre, mens reglerne er lempeligere i Sverige. Derfor rejser mange danskere over Øresund, når de ønsker hjælp fra en rugemor. Læs mere her

Det er ikke menneskehandel at bruge en surrogatmor

Det er ikke menneskehandel at bruge en surrogatmor

Det er ikke kvindeundertrykkende at lade en kvinde bære en andens barn, hvis de mener, de er i stand til det, og er blevet godkendt til at gøre det. Derimod er det kvindeundertrykkende at sige, at de ikke må. I USA og Ukraine tjekkes en bærer på alle disse punkter. Det skal sikres, at hun er fysisk og mentalt i stand til at give så umådelig stor en gave. Det kan og burde vi også gøre herhjemme. Lad os derfor rydde op i lovgivningen og få tilladt en god og sund surrogacy herhjemme, hvor vi beskytter både barnet, bæreren og forældrene. De vil bare gerne være forældre. Ikke på bekostning af andre, men i samarbejde med andre Læs mere her

Flere danske par får rugebørn

Flere danske par får rugebørn

Mikkel Raahede er formand for foreningen Dare Danmark. Han har selv rugebørn og hjælper andre barnløse par. I Danmark er det ulovligt at bruge en rugemor, altså at betale nogen for at føde sit barn. Derfor bruger flere og flere danske forældre udenlandske rugemødre i udlandet. På halvandet år er mindst 22 danske børn født af rugemødre, siger Mikkel Raahede. Han er formand for foreningen Dare Danmark, som vil gøre det lovligt at bruge en rugemor. Louise Traberg Smidt er advokat og siger, at flere og flere barnløse par kontakter hende, fordi de overvejer at bruge udenlandske rugemødre. – Jeg får vel en til to henvendelser om ugen i snit. De seneste par år, hvor jeg har beskæftiget mig med det her, der har jeg måske hjulpet mellem 30 og 50 par, siger hun. Læs mere her

Giv mig lov til at benytte mig af surrogatmoderskab

Giv mig lov til at benytte mig af surrogatmoderskab

Vælger man som barnløs at benytte sig af surrogatmoderskab, befinder man sig hurtigt i et juridisk minefelt – også selv om man får hjælp af en surrogatmoder i et land, hvor metoden ikke er forbudt. Hvorfor ikke legalisere metoden helt, så vi, der gerne vil opfostre børn, får bedre mulighed for det? Vil du have børn? – et klassisk, men svært spørgsmål. Svært, fordi det er et enormt ansvar at opfostre børn, og fordi mange tager alt for let på det. Som homoseksuel skal man samtidig tage stilling til, hvordan man rent praktisk får børn. Vi kan jo desværre ikke klare det med to ryk og en aflevering. Hvad gør man, når der ikke findes en livmoder i ens parforhold? Adoption? Regnbuefamilie? Rugemor? Adoption og regnbuefamilier er de mest brugte metoder, eftersom morallister gør alt, hvad de kan, for at folk ikke skal benytte sig af rugemødre. Det er stærkt problematisk, for homoseksuelle kan stadig langtfra adoptere på lige fod med heteroseksuelle, og regnbuefamilien kan være en bøvlet løsning. Som homoseksuel kan man kun adoptere sydafrikanske børn, som enten har hiv, sammenvoksede tæer eller noget tredje, der gør dem så uværdige, at de kun passer til homoseksuelle fædre. Det er […]