Advokat mener rugemor dom laegger op til at aendre loven Nordic Surrogacy

Advokat mener rugemor-dom lægger op til at ændre loven

Det er et indgreb, men ikke en krænkelse, af to børns menneskeret, når de ikke kan blive adopteret af kvinde. Der er lagt op til, at reglerne skal kigges efter i sømmene, efter at Højesteret mandag har afvist at lade en dansk kvinde adoptere de tvillinger, som en ukrainsk rugemor har født. Sådan lyder det mandag fra en advokat og en adjunkt i familieret. Den ukrainske rugemor blev inden fødslen i 2013 gravid ved insemination. Efter fødslen flyttede børnene til Danmark med det danske par, og både den danske kvinde og mand har forældremyndighed. Den danske mand er biologisk far til børnene, og han er derfor anerkendt som børnenes far. Den danske kvinde skulle derimod søge om at adoptere børnene. Men det har Højesteret givet afslag på, fordi rugemoren fik betaling. Den danske kvindes advokat, Maryla Rytter Wróblewski, fortæller, at det danske par overvejer at gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Advokaten mener også, at dommen viser, at den danske adoptionslov bør ændres. Paragraf 15 i adoptionsloven giver et absolut forbud mod at adoptere, hvis nogen, der skal give samtykke til adoptionen, har fået penge for det. – Højesteret siger, at loven bør ændres, fordi artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen forudsætter, at […]

Kvinde kaemper for at adoptere tvillinger fodt af rugemor Nordic Surrogacy

Kvinde kæmper for at adoptere tvillinger født af rugemor

Kvinde må ikke adoptere sin mands biologiske tvillinger, der er født af rugemor. Nu går hun i Højesteret. Fordi en ukrainsk rugemor angiveligt har modtaget betaling, må en dansk kvinde ikke adoptere de tvillinger, som hun og hendes mand, børnenes biologiske far, ellers har fælles forældremyndighed over. Sagen skal nu behandles ved Højesteret, efter at både Ankestyrelsen og to retsinstanser, har sagt nej til adoption. Børnene blev for godt seks år siden født af en ukrainsk kvinde. Undfangelsen skete ved insemination, og efter fødslen flyttede børnene sammen med deres biologiske far i Danmark og hans kone, som betragter sig som børnenes mor. Adoptionslovgivningen rummer mulighed for, at en ægtefælle kan adoptere sine stedbørn, så de juridisk set har de samme vilkår, som var de biologiske børn. Og det har kvinden ønsket. Men nej. Den er de danske myndigheder ikke med på. Heller ikke selv om hensynet til børnene taler for, at hun skal have lov. Og det gør det. Det vurderede Østre Landsret i hvert fald, da den sidste år traf afgørelse i sagen. Läs hela artikeln här: ugeavisen.dk

Adoptionsformidler i knibe Lukker for nye ansøgere - Nordic Surrogacy

Adoptionsformidler i knibe: Lukker for nye ansøgere

Antallet af internationale adoptioner i Danmark er på ti år faldet fra 418 i 2010 til 64 sidste år, og væsentligt færre godkendes til adoption. Danish International Adoption (DIA), der er landets eneste formidler af internationale adoptioner, har besluttet at lukke for nye ansøgere til adoption. Baggrunden for beslutningen er manglende økonomisk sikkerhed for, at DIA kan føre nye adoptanters sager til ende. – Når vi vælger at stoppe med at tage imod nye ansøgere, er det ene og alene, fordi vi som bestyrelse ikke mener, at det vil være rigtigt at sætte en adoptionsproces i gang, som vi ikke har en berettiget forventning om også at kunne gennemføre. Fra 418 til 64 adoptioner om året Landets eneste formidler af internationale adoptioner, Danish International Adoption (DIA) har lukket for nye ansøgere grundet økonomiske problemer. Problemet er ifølge organisationen relateret til et faldende antal adoptioner herhjemme. Antallet af internationale adoptioner i Danmark er på ti år faldet fra 418 i 2010 til 64 sidste år, og væsentligt færre godkendes til adoption. – Adoptionssystemet blev lavet om i 2015, og efter det kom en voldsom nedgang i antallet af ansøgere. Læs mere her JP.dk Læs mere om dia.dk her