Det kan være en stor udfordring, når bøsser vil have børn. Mikkel og Kjartan valgte at få tre børn gennem surrogacy-modellen. I Danmark er det forbudt at betale en kvinde for at føde ens barn, men i USA er det tilladt.
Mikkel og Kjartan har tre børn sammen. Regnbuefamilien bor i et mellemstort hus i Værløse, hvor også to børn fra Kjartans forrige parforhold bor det meste af tiden.
De tre fælles børn, Lux, Björk og Selma, er ikke blevet en del af familien gennem hverken insemination eller adoption. I stedet er pigerne kommet til verden gennem surrogacy-metoden.
”Jeg har altid haft et ønske om at være far. Da Kjartan nævnede surrogacy, havde jeg først en initial modstand, som de fleste andre har det, fordi man ikke ved nok,” fortæller Mikkel Raahede i et interview med Out & About.
”Men vi gik i gang med at undersøge det og undersøgte det faktisk i nogle år: Hvad siger lovgivningen forskellige steder i verden? Ud fra hvilke kriterier vælger man de bærende kvinder? Hvor stor en del af hendes beslutning bygger på frivillighed?”
”Der er mange ting, man skal forholde sig til. Og så ville skæbnen, at vi af andre årsager skulle bo og arbejde i USA i en årrække. I den by, hvor vi skulle bo, var der et surrogacy-agentur, og så gik vi i gang.”
En million kroner
Mikkel og Kjartan har brugt omkring en million kroner på hver af de to surrogacy-aftaler – de to ældste døtre er tvillinger, hvilket forældrene ikke skulle betale dobbeltpris for.
Pengene går til den bærende kvinde, hospitalsophold, læger, advokater og surrogacy-agenturet.
Da Kjartan fra sit tidligere ægteskab i forvejen har to børn, som ofte bor hos regnbuefamilien, har ham og Mikkel hverken planer, plads eller penge til yderligere en familieforøgelse.
Diskriminerer bøsser
Ud over selv at være regnbuefar er Mikkel Raahede også formand for foreningen DARE Danmark, som kæmper for at få afskaffet det danske forbud mod betalt surrogacy.
”I Danmark har vi anerkendt, at barnløshed kan være en sorg. Og vi har anerkendt, at barnløshed er noget, vi skal behandle, hvis vi kan. Men lige nu er der så bare nogle, som vi ikke vil hjælpe. Det synes jeg er vældig diskriminerende,” siger Mikkel Raahede.
Han argumenter med, at det danske forbud især rammer homoseksuelle mænd. Men samtidig understreger han, at også mange heteroseksuelle henvender sig til Dare Danmark, fordi de ikke har kunnet få børn gennem hverken samleje eller insemination. For barnløse lesbiske og transkønnede kan surrogacy-måden også være en mulighed:
”Det er væsentligt mere sjældent, fordi der i lesbiske parforhold som oftest er mindst en, der er i stand til at blive gravid. Men vi har et eksempel fra Island, hvor den ene kvinde havde fået fjernet livmoderen, og den anden ikke kunne blive gravid. De tog til USA og fik en barn gennem en surrogacy-aftale.”
”For transkønnede kan det være en transmænd, som faktisk kan blive biologisk far, hvis han har fået udtaget æg inden en kønskorrigerende operation.”
Bedre for kvinden
Mikkel Raahede fortæller, at det danske forbud ikke er i stand til at forhindre danskere i at betale kvinder i en surrogacy-aftale for at virkeliggøre drømmen om at få børn. Nu sker det bare i udlandet og ofte på kant med eller i direkte strid med dansk lov.
Han mener, at politikerne med en legalisering kunne sikre bedre rammer for både forældre og børn, men også de gravide kvinder:
”Jeg synes, den danske lov skulle tillade kompenseret surrogacy med et krav om, at den bærende kvinde skal screenes grundigt. Det gælder både psykologisk og fysisk, men loven bør også kræve, at hun allerede har født og bor sammen med sit barn, så hun ikke kommer til at gå rundt og savne det nye barn,” siger Mikkel Raahede.
”Hun skal have et stabilt netværk, som kan støtte hende, og hun skal være økonomisk solvent, så hun ikke bliver presset ud i det af økonomiske årsager. Pengene må godt gøre en forskel i hendes liv. Men det må aldrig være sådan, at man udnytter fattige kvinder.”
”Hvis alle de her ting er på plads, og kvinden bliver godkendt efter de kriterier, så mener jeg, at vi har forudsætningerne på plads for god surrogacy, hvor alle parter går derfra som vindere.”
I Folketinget er Liberal Alliance og Alternativet mest positive over for at tillade betalt surrogacy, mens Dansk Folkeparti og Enhedslisten er de største modstandere. Resten af partierne er på nuværende tidspunkt skeptiske over for at tillade betalt surrogacy.
Børn skal kende sandheden
Det vigtigste hensyn vil langt de fleste nok mene skal rettes mod børnene.
– Savner jeres børn ikke at have en mor?
”De spørger aldrig efter en mor. Men vi har også serveret dem sandheden fra starten. De ved godt, hvem der har født dem, og de har også mødt hende. Men de ser hende ikke som deres mor,” fortæller Mikkel Raahede.
Han er ikke i tvivl om, at det bedste for børn altid er at få sandheden at vide om, hvordan de er kommet til verden:
”Der ikke er noget værre for et barn end at finde ud af, at forældrene ikke har fortalt sandheden. Det gælder jo også i forhold til adoption. ’Der er åbenbart noget galt med mig. Der er åbenbart noget, jeg skal skamme mig over’.”
At børnene kender den fulde sandhed, har gjort dem bedre i stand til at håndtere omgivelsernes nysgerrige spørgsmål:
”Når vores børn indimellem bliver spurgt, om det ikke er mærkeligt ikke at have en mor, synes de, det er et åndsvagt spørgsmål. ’Nej, for jeg har en far og en dad, og det er min familie. Er det ikke underligt, at du ikke har en dad?’ Det er et lige så relevant spørgsmål.”
Læs mere her (Out & About Online)
Foto: Mikkel Swartz / www.memorica.dk.