Allerede i 2011 undersøgte de muligheden for at benytte en rugemor

Allerede i 2011 undersøgte de muligheden for at benytte en rugemor - Nordic Surrogacy

Bjarke og Lars havde lyst til at skabe en helt almindelig kernefamilie, og skæbnen, gode viljer og masser af kærlighed førte til, at de har fået sig en storfamilie med tre små babyer, en hund og et rigtig godt netværk.

I Danmark er det eneste lovlige at være altruistisk rugemor, det vil sige, at en kvinde uden betaling bliver insemineret med egne æg for derefter at forære barnet til de intenderende forældre. Danske læger må ikke hjælpe med donoræg og opsætning, hvis der er tale om et rugemoderskab. Dette var derfor ikke en løsning for Bjarke og Lars, så da de så, at et amerikansk selskab holdt møde i Danmark for at fortælle om mulighederne for at få en rugemor i USA, gik de med for at høre nærmere.

Vi begyndte at undersøge, hvordan man kunne få donor-æg i USA, og helt uafhængigt af det tilbød vores veninde Danielle, at hun også gerne ville være rugemor for os. Lars og jeg var fuldstændig overraskede og sådan helt: Hvad sker der? Vi havde aldrig nogensinde forestillet os, at nogen, vi kendte, skulle tilbyde at bære vores barn, og nu var der pludselig to muligheder”. I 2016 gik turen til USA, hvor Bjarke og Lars skulle vælge en ægdonor.

Bjarke: “Der var masser af kriterier, man kunne søge på, men det var ikke så vigtigt for os, hvilken uddannelse og så videre, vores ægdonor havde. Vi var kun interesserede i, at det skulle være en ikke-anonym ægdonor, for det var vigtigt for os, at vores eventuelle børn en dag kunne møde hende, hvis de ville. Vi valgte en sød ung kvinde med latinamerikanske rødder, som vi mødtes med, og så gik processen ellers i gang.

Hun fik taget 14 æg ud, og vi fik befrugtet syv hver. Der gik en uge, hvor vi fik en mail hver dag om, hvordan æggene udviklede sig, og der var otte, der gik til grunde. Så havde vi seks tilbage, fire, der var befrugtet af mig, og to, der var befrugtet af Lars. Den proces havde kostet næsten en halv million kroner, og det føltes virkelig som at gå linen ud uden at vide, hvor det hele ville ende. I slutningen af november 2016 fik Danielle sat to æg op.

Selvom alt var, som det skulle være, lykkedes graviditeten ikke. To æg ud af seks var brugt. I marts 2017 gik turen igen til USA, hvor næste forsøg med Danielle også mislykkedes. Halvdelen af æggene var brugt. Bjarke og Lars begyndte at miste modet, men da Pia tog med til USA og fik sat et æg op, blev hun gravid. Tre uger senere fik Danielle igen sat et æg op, og så blev hun også gravid. Med enæggede tvillinger. Det sidste æg blev senere destrueret, for Bjarke og Lars skal ikke have flere børn. I stuen på Amager er der gang i den.

Læs mere her (alt.dk/boern)

Lars Lundgaard & Bjarke Damm (@dadsntriplets) på Pikstagram

En af vores rugemødre i USA fortæller om sit valg ❤️

Læs mere om surrogasi i USA