Hvis to kvinder med hjælp fra en sæddonor får et barn, bliver begge kvinder forældre til barnet. Det siger loven.
Men hvis to mænd eller et heteroseksuelt par – med hjælp fra en rugemor – får børn sammen, kan kun den mand, der har leveret sæden, blive far.
Det er ‘unfair’, siger advokat Louise Traberg Smidt.
Hun mener, at uretfærdigheden er et udtryk for, at loven ikke er fulgt med udviklingen.
»Brugen af rugemødre er ikke noget, vi kan lukke øjnene for. For vi får sværere og sværere ved at få børn,« siger hun.
Et skøn fra foreningen Dare, der organiserer danskere, der har brug for en rugemor, lyder, at der hvert år kommer 50-100 danske børn til verden med hjælp fra en surrogatmor.
Efter de danske regler er et barn født af en rugemor altid rugemoderens barn. Men i en virkelighed, hvor flere og flere får hjælp af en rugemor for at blive forældre, bør loven laves om, mener Louise Traberg Smidt, der er næstformand i foreningen Dare.