Eduardos surrogatrejse

Brev fra vores grundlægger, der blev far gennem en surrogatproces - Nordic Surrogacy

Tammuz Nordic blev grundlagt i 2016 på initiativ af Eduardo Afonso, far til Zelda & Esther

Et personligt brev til alle dem, der drømmer om at blive forælder

”Mit allerstørste drøm har været at blive forælder. For nogle år siden blev min drøm til virkelighed. Som enlig fik jeg hjælp af en surrogatmor i Thailand, og i 2014 blev mine tvillinger Esther og Zelda født. Samtidig fødes ideen om at hjælpe andre.

Vejen til forældreskab var lang og præget af sproglige, kulturelle og juridiske udfordringer. At finde rundt i junglen af klinikker, agenturer, myndigheder og andre, der ville hjælpe mig, var den absolut største udfordring. Jeg fik forskellig information af forskellige interessenter. Det er meget nemt at fare vild, når man helt alene, uden erfaring eller fagkundskab, har med læger, advokater og myndigheder i fremmede lande at gøre.
Til tider føltes min rejse enormt ensom. Samtidig vidste jeg, at det ikke var tilfældet. Mange enlige og par foretager præcis samme rejse, når surrogatprocessen er den eneste mulighed for et barn. Men den følelse af hjælpeløshed og ensomhed, som jeg oplevede, ønskede jeg, at andre vordende forældre skulle slippe for. Min nye mission i livet blev derfor at hjælpe andre ufrivilligt barnløse til en tryg og rolig familiedannelse. Modsat min egen erfaring.

Dengang var jeg medejer af et firma. Jeg solgte firmaet for at satse helhjertet på Tammuz Nordic. Det er den bedste beslutning, jeg har taget i mit liv udover at påbegynde rejsen, der gav mig mine vidunderlige piger. I dag hjælper vi et trecifret antal vordende forældre i hele Norden, og det føles virkelig fantastisk.

Tidligt indså jeg, hvor vigtigt det er at samarbejde med en veletableret partner. Nogen, der har en omfattende og gedigen praktisk erfaring med globalt samarbejde med de allerbedste klinikker og samarbejdspartnere. Jeg ville også være sikker på, at alle indblandede parters rettigheder var beskyttede for at sikre tryghed for alle. Det fandt jeg hos Tammuz. Alle klinikker, som Tammuz samarbejder med, er nøje udvalgt ud fra kompetence og renommé.

Et løfte fra mig til dig er, at vi vil gøre vores yderste for, at du skal blive forælder. Vi deler din drøm!”

Eduardo Afonso – far til Esther & Zelda

Filmklippet ovenfor. Eduardo fortæller om sin længsel efter et barn, overvejelser om adoption og endelig beslutningen om at anvende en surrogatmor.